Støttegruppen klar til kamp for Rufus Gifford. Carl Andersen fra Albertslund er nummer fem fra højre forrest. Privatfoto.

Støttegruppen klar til kamp for Rufus Gifford. Carl Andersen fra Albertslund er nummer fem fra højre forrest. Privatfoto.

Carl fra Albertslund hjalp Rufus: Danskere i valgkamp i USA

Medlemmer af LA-Ungdom har deltaget i det amerikanske primærvalg

Af
Finn Due Larsen

Der var hjælp fra en noget uventet kant, da Rufus Gifford, tidligere amerikansk ambassadør i Danmark, fornylig stillede op til det amerikanske primærvalg.

Otte medlemmer af Liberal Alliances Ungdom var taget til USA for at hjælpe Gifford, heriblandt Carl Andersen fra Albertslund, der er landsformand for LA-Ungdom.

Rufus Gifford var en af 10 kandidater som opstillede i det demokratiske primærvalg i det tredje valgdistrikt i Massachusetts. Fra den 30. august til den 6. september hjalp Carl Andersen og de øvrige i staben med at banke på døre, snakke med vælgere og få dem overtalt til, at Rufus er den bedste kandidat for dem.

MA3 er et såkaldt sikkert, Demokratisk Distrikt, hvorfor det reelle valg er primærvalget hos Demokraterne.

”Vi var ovre for at lære noget om amerikansk politik og hjælpe en ven af foreningen. Rufus har været en god og aktiv ambassadør i Danmark, og vil være et stort aktiv i den amerikanske kongres”, siger Carl Andersen.

Til ærgrelse for støtterne, heriblandt de unge danskere, vandt Rufus Gifford ikke primærvalget, men fik en femteplads med 15,1% af stemmerne. Vinderen blev den lokale erhvervskvinde Lori Trahan med 21,6% af stemmerne.

Publiceret 13 September 2018 07:00

SENESTE TV