Geeti Amiri - er med til at sætte gang i debatten om at være ung i Albertslund. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix.

Geeti Amiri - er med til at sætte gang i debatten om at være ung i Albertslund. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix. Scanpix Denmark

Opfordring til unge: Sig din mening om din by

Alle mellem 12 og 24 år inviteres til en spændende aften i Kongsholmcentret

Af
Finn Due Larsen

Unge Hvordan bliver det endnu mere spændende at være ung i Albertslund?

Det er spørgsmålet, der vil blive sat på spidsen på en spændende aften i Kongsholmcentret onsdag den 26. september. Fra klokken 19 inviteres alle unge albertslundere mellem 12 og 24 år til at komme og give deres besyv med.

Her vil der være åben debat og workshops, og der vil være et panel til stede, med politikere og andre. Blandt andet kan de unge møde Geeti Amiri, der er en kendt debattør, der især har fokus på ligestilling blandt unge nydanskere, samt politikere fra kommunalbestyrelsen - Hediye Temiz (Rad.), Marianne Burchall (Soc.) og Lars Gravgaard Hansen (Kons.). Muligvis vil der komme flere i panelet.

"Vi vil prøve at få tromlet mange unge sammen", siger Ane Marie Kristensen fra Albertslund Ungecenter.

"Samtidig er det planen igen at få gang i et Ungdomsråd. Det har vi tidligere haft i Albertslund, og vi håber at nogle friske, nye unge vil melde sig til."

Hun forklarer, at aftenen vil blive indledet med en frisk pep-talk om demokrati, og herefter kan de unge fordele sig i workshops-grupper. Her kan man tage en debat med politikerne om de emner, der måtte interessere en, for at få svar på spørgsmålet:

Hvordan bliver det endnu mere spændende at være ung i Albertslund?

Publiceret 16 September 2018 07:00

SENESTE TV