Arkivfoto: Mostphotos

Arkivfoto: Mostphotos

Svømmede 37,5 km og tjente 27.000 kr. på en time

14 AIF-svømmere var med ved det årlige sponsorstævne

14 svømmere fra AIF deltog ved det årlige sponsorstævne lørdag sammen med over 100 andre svømmere fra startfællesskabet VAT Copenhagen. Sponsorstævne er svømmernes mulighed for at tjene penge til hjælp til nedbringelse af egenbetaling, således at bl.a. træningslejrene bliver billigere.

Sponsorerne som f.eks. er fundet i lokalområdet, sponsorerer et fast beløb eller et beløb pr. svømmet meter.

Svømmerne har så en time til at tilbagelægge så mange meter som muligt. AIF’s seje svømmere tilbagelagde i alt 37,5 km og tjente lige over 27.000 kroner på en time.

Emil Strandquist 2.000 meter, Emilia Nielsen 2.500 meter, Helena Fritz Larsen 2.450 meter, Ingrid Schultz 1.550 meter, Isabella Lindgreen 2.550 meter, Luka Kepser 2.500 meter, Marie Munk 2.800 meter, Marie Strandquist 2.800 meter, Thea Fritz Larsen 1.800 meter, Vitus Schrøder Esmann 2.250 meter, Caroline Preisler Mathiesen 2.200 meter, Mathilde Preisler Mathiesen 4.250 meter, Laura Thomadsen 4.050 meter og Silja Nøhr Mortensen 3.800 meter.

brie

Publiceret 18 September 2018 06:00

SENESTE TV