Masser af unge mødtes med politikere og embedsmænd for at tale om en bedre by for unge. Foto: Christoffer Mundt

Masser af unge mødtes med politikere og embedsmænd for at tale om en bedre by for unge. Foto: Christoffer Mundt

Idé-møde kickstartede en bedre by for unge

Der kom masser af idéer på bordet på mødet for unge. Nu skal det nye ungdomsråd i gang

Af
Jørgen Brieghel

unge Bygning M emmede liv og gode ideer forleden, da 60 unge, politikere og skolefolk mødtes for at udveksle ideer til hvordan det kan blive endnu mere spændende at være ung i Albertslund.

Aftenen blev indledt med tre oplæg om demokrati og fællesskab af Nilgün Erdem, Geeti Amiri og Hediye Temiz som start på workshoppen.

Aftenen blev indledt med oplæg om demokrati og fællesskab. Her er Hediye Temiz på. Foto: Christoffer Mundt

Aftenen blev indledt med oplæg om demokrati og fællesskab. Her er Hediye Temiz på. Foto: Christoffer Mundt

Der var en livlig debat ved bordene, og der blev givet mange spændende tanker og ideer videre til politikere og forvaltning. Der var forslag om fitness for piger, cosplay, café for unge, flere ungdomsboliger, samarbejde med Sundhedshuset og ren by og mange flere unikke ideer, som der kan arbejdes videre med.

Det første møde blev holdt i den nye bygning M i Kongsholmcentret. Foto: Christoffer Mundt

Det første møde blev holdt i den nye bygning M i Kongsholmcentret. Foto: Christoffer Mundt

Mødet var også en start på et nyt Ungdomsråd i Albertslund. Ungdomsrådet holder sit første møde onsdag 10. oktober kl. 17.30 – 20.00 på Ungecentrets Ungdomsskoleafdeling, Vognporten 1. Alle unge mellem 12 – 24 år velkomne til mødet. Send blot en mail til ungecenter@albertslund.dk så står der en ekstra stol og serveres aftensmad, lover arrangørerne!

Publiceret 05 October 2018 06:00