Der kommer flere bænke i Vestskoven - og du kan være med til at bestemme, hvor de skal stå. Foto: Naturstyrelsen

Der kommer flere bænke i Vestskoven - og du kan være med til at bestemme, hvor de skal stå. Foto: Naturstyrelsen

Opfordring til borgerne: Hvor vil I have bænke i Vestskoven?

Naturstyrelsen er klar til at sætte flere bænke ud i skoven, og beder brugerne om hjælp

Vestskoven Det er dejligt at tage på tur i Vestskoven, og det er fantastisk at se, hvor mange der bruger skoven til alle mulige forskellige aktiviteter.

Derfor kan man se masser af mennesker med kurve og poser eller kikkerter og fuglebøger, der er ude og samle ind og kigge og lytte,

Henrik Jørgensen fra Naturcenter Herstedhøje fortæller, at han tit bliver stoppet ude i skoven for at få gode tips til, hvor de gode steder er, ligesom mange søger råd hos ham på Naturcenter Herstedhøje.

Men lige så tit Henrik Jørgensen får stillet spørgsmålet om de gode samlesteder eller fuglelokaliteter, lige så tit dukker ønsket op om et godt sted at side lidt ned.

”Ofte spørger gæsterne til, hvorfor der ikke er et godt sted at sidde på en bænk og nyde en udsigt eller studere og sortere den indsamlede høst, nyde solen, lytte til fuglene og meget andet. Vi kan derfor tydeligt mærke, at det er et stort ønske hos mange, at der kommer flere bænke i skoven!”, siger Henrik Jørgensen.

”Naturstyrelsen har valgt at imødekomme ønskerne ved at opsætte en håndfuld bænke i Vestskoven, men så melder spørgsmålet sig selvfølgelig straks: Hvor vil du gerne have, at vi opstiller en bænk i Vestskoven?”

Skal det være ved den gode udsigt? Skal det være hvor der er ly og læ? Vil bænken stå bedst der, hvor solens stråler varmer mest, eller vil du hellere have en bænk der, hvor der er skygge og svalt?

Henrik Jørgensen opfordrer derfor alle til at komme med gode forslag, så bænkene kommer til at stå på de helt rigtige steder.

Forslagene kan man sende til tur@nst.dk eller aflevere på Naturcenter Herstedhøje, hvor man kan lægge sit forslag i postkassen inde på centeret.

Forslag skal være indsendt eller afleveret senest den 21.oktober 2018.

Publiceret 08 October 2018 11:00

SENESTE TV