"Det er rigtigt glædeligt, at der nu endelig er kommet skred i tingene", siger Steen Christiansen (Soc.).

Borgmester om fængsels-nyhed: Rigtigt glædeligt

Nu afventer vi spændt den endelige beslutning i regeringens koordinationsudvalg, siger Steen Christiansen

Af
Finn Due Larsen

Fængslet Der er glæde på borgmesterkontoret i Albertslund over meldingen om fængselsgrunden, fra justitsminister Søren Pape Poulsen (Kons.).

Som omtalt tidligere i dag har ministeren i Folketingets spørgetid i dag stillet Albertslund i udsigt, at der træffes en beslutning om afhændelse af fængselsgrunden til Albertslund "indenfor få uger".

"Det er rigtigt glædeligt, at der nu endelig er kommet skred i tingene", siger Steen Christiansen (Soc.).

"Nu afventer vi spændt den endelige beslutning i regeringens koordinationsudvalg. Det er jo her, at den endelige beslutning skal træffes."

Selv om det ikke formelt er endelig besluttet, at fængselsgrunden overdrages til Albertslund Kommune til brug for den længe ventede byudvikling, lader Steen Christiansen forstå, at han er stærkt optimistisk ovenpå dagens melding fra justitsministeren.

Men han vil dog afvente at sætte gang i forarbejdet med byudviklingen, til den endelige beslutning er truffet af regeringen.

"Men hvis vi står overfor at kunne overtage grunden, er det helt sikkert et meget vigtigt og afgørende øjeblik for Albertslund."

Albertslund Kommune skulle allerede i 2015 have overtaget den gamle fængselsbygning, og så frem til at gå i gang med processe med lokalplan og arkitekt-konkurrence. Men planerne blev udskudt i sidste øjeblik, da regeringen overtog bygningen, til brug for at huse afviste asylansøgere og immigranter.

Se video fra Folketingets spørgetid i dag her. Det er spørgsmål nummer 6 - skriv tidspunktet 13.25 i tids-feltet og tryk på "Gå til klokkeslæt".

Publiceret 10 October 2018 14:57

SENESTE TV