Charlotte Høier i stribet kjole. Vi kan først se hendes i Hammerslag til foråret. Foto: DR, Frederik Marcussen

Charlotte Høier i stribet kjole. Vi kan først se hendes i Hammerslag til foråret. Foto: DR, Frederik Marcussen

Derfor er der ikke Hammerslag med Charlotte Høier

Der er gået Sporløs i planlægningen. Derfor må albertslunderne vente helt til foråret med at se vores lokale mægler Charlotte Høier i programmet

Af
Jørgen Brieghel

fjernt syn Der er ikke længere Hammerslag på DR1. I stedet har DR valgt at sende Sporløs, og det betyder at de afsnit, hvor vores lokale mægler, Charlotte Høier fra EDC-Strandfelt er med i to programmer, først vises senere.

Det fortæller DR’s presseafdeling til Albertslund Posten.

Vi havde ellers fortalt, at der tirsdag den 23. oktober ville komme det første af to programmer af Hammerslag, hvor Charlotte Høier skulle dyste om at gætte priser på 1800-tals boliger i Vendsyssel.

Derefter medvirker Charlotte Høier i det sidste program i efterårets planlagte række. Det var programsat til 6. november, hvor der skulle gættes boliger ved Jammerbugten.

Men sådan skulle det ikke gå.

Programmets sidste fire afsnit er simpelt hen skudt.

DR’s planafdeling meddeler i en mail til AP:

”I første omgang var både Sporløs og alle 10 Hammerslag planlagt til efteråret 2018, men så blev Sporløs flyttet til foråret 2019. Forskellige omstændigheder gjorde, at beslutningen blev lavet om så Sporløs nu alligevel sendes i efteråret og de sidste 4 Hammerslag er flyttet til foråret 2019”.

Øv, øv!

Vi var mange, der havde glædet os til at se den lokale mægler i programmerne. Det er godt nok længe, vi nu må vente!

Publiceret 19 October 2018 13:30

SENESTE TV