Lars Lilholt koncerten er næsten udsolgt - bortset fra et par håndfulde billetter. Pressefoto

Lars Lilholt koncerten er næsten udsolgt - bortset fra et par håndfulde billetter. Pressefoto

Kald det bare afdæmpet kærlighed

Lars Lilholt er på tur med sit band i en afdæmpet stil ”Storyteller” hedder konceptet, der bringer holdet til MusikTeatret

koncert Lars Lilholt´s Storyteller-koncerter blev i sin tid startet som en mulighed for at høre hans sange i akustiske, intime, indendørs og afdæmpede versioner med de dertilhørende historier.

For sangene er ikke grebet ud af den blå luft. De har alle tilknyttede underfundige fortællinger fra Lilholts efterhånden lange liv. I storytellerkonceptet er grundstammen fra Lilholt Band med i et intenst og stilfærdigt sammenspil, hvor der bliver givet plads til at lade instrumenterne tale i en skrøbelig balancegang mellem enkelhed og kompleksitet.

Man kan opleve det i MusikTeatret 25. oktober kl. 20.

Bandet består af Gert Vincent på el- og akustisk guitar. Kristian Fogh trakterer allehånde tangenter. Eddi Jarl på slagtøj. Alle synger desuden kor.

Repertoiret bliver fra hele bagkataloget samt fra det nyeste album som udkom i foråret 2018.

Publiceret 19 October 2018 06:00

SENESTE TV