Stafet For Livet er et døgn, hvor man sætter fokus på kræftsagen, kæmper sammen og fejrer livet. Pressefoto

Stafet For Livet er et døgn, hvor man sætter fokus på kræftsagen, kæmper sammen og fejrer livet. Pressefoto

Vil have Stafet For Livet til Albertslund

Informationsmøde i Sundhedshuset med opfordring til at blive aktiv i kampen mod kræft

møde Stafet For Livet er et socialt arrangement, hvor alle berørt af kræft kan opleve støtte og opbakning fra venner, familie og kolleger i kampen mod kræft.

”Lige nu arbejder en gruppe frivillige på at få Stafet For Livet til Albertslund. Kræft rammer desværre mange her i lokalområdet. Det er derfor oplagt at få Stafet For Livet til Albertslund, så vi sammen kan gøre en forskel mod kræft”, skriver Yunus Yildirim, formand og Marianne Petersen, bestyrelsesmedlem for Kræftens Bekæmpelses lokalforening i Albertslund kommune i en pressemeddelelse.

Alle der vil gøre en aktiv indsats mod kræft, er velkommen til informationsmøde om Stafet For Livet, tirsdag 6. november, kl. 19.00-21.00 i Sundhedshuset, (Loungen på 2. sal), Skolegangen 1.

Fællesskab mod kræft

Stafet For Livet er et døgn med holdaktivitet, underholdning og oplysning om kræft. Holdet er repræsenteret med mindst én deltager på banen hele døgnet igennem. Alle kan deltage, og om man vil gå eller løbe, bestemmer man selv. Det gælder ikke om at komme først, men om at gøre en aktiv og fælles indsats i kampen mod kræft.

Når folk fra forskellige sociale og kulturelle grupper mødes for at kæmpe mod kræften, skabes der en dialog og et fællesskab mellem patienter og pårørende - og det er helt unikt. Mange af de relationer, der opstår under en stafet, holder også uden for stafetbanen. Det at møde en fra den lokale løbeklub eller jobbet, der kender kampen mod kræft, giver et særligt fællesskab og fornyet mod på at forsætte den svære kamp.

Publiceret 26 October 2018 05:00