Body Rhythm Factory gæster Forbrændingen. Pressefoto

Body Rhythm Factory gæster Forbrændingen. Pressefoto

Familiekoncert med trommer og bodypercussion

Body Rhythm Factory gæster Forbrændingen

musik Der er lagt op til en koncert, som giver rytme i kroppen og musik helt ud i fingrene, når Body Rhythm Factory gæster Forbrændingen søndag 11. november kl. 15.

Body Rhythm Factory leverer et underholdende og musikalsk show for børn og voksne. Musikalsk er gruppens udtryk en blanding af fysisk og visuel musik, underholdning og interaktioner med publikum. Her flettes improvisation og skarp koreografi sammen af musik på højeste niveau fremført på alverdens instrumenter og rekvisitter.

I 2013 modtog trioen den prestigefyldte YAMA award ved et show i Bruxelles. Gruppen har siden 2008 leveret mere end 600 shows. Fra eventindslag, konferencer og skolekoncerter til fyldte koncerthuse rundt i Europa. TV optræden i Danmark, Norge og Italien og længerevarende turneer i Norge, Sverige, Tyskland, Belgien og Kina.

Forsalg: www.forbraendingen.dk

Arrangører: Live For Børn og Forbrændingen

Publiceret 06 November 2018 04:00

SENESTE TV