Foto: Jørgen Brieghel.

Foto: Jørgen Brieghel.

Borgmester: Nu skal vi forhandle med Freja om fængslet

Vi er klar til at sætte processen i gang, siger Steen Christiansen

Af
Finn Due Larsen

Fængslet Meldingen fra justitsminister Søren Pape Poulsen om Vridsløselille Fængsel vækker selvsagt glæde hos borgmester Steen Christiansen.

"Det er glædeligt, at vi nu endelig kan komme i gang med planerne for en central del af byen. Med de muligheder der er for boliger i området og hvad der ellers måtte være af spændende muligheder."

Han lader forstå, at man er klar til at sætte den politiske proces i gang igen - den der blev sat på pause i 2015, inden regeringen overtog bygningen til brug for at huse afviste asylansøgere.

"Nu skal vi forhandle med Freja (statens ejendomsselskab, red.) om hvordan vi laver en ordentlig plan for området og inddrager borgerne, og så skal vi have en sag på kommunalbestyrelses-møde", siger Steen Christiansen.

Han forventer, at der kan komme en sag på kommunalbestyrelsens møde til februar, og understreger, at der godt kan gå en rum tid før planerne realiseres endeligt - op til 3-4 år.

Publiceret 07 November 2018 15:13

SENESTE TV