Kom og hør om superhelte - og få et glas saftevand!

Kom og hør om superhelte - og få et glas saftevand!

Superhelte i Norden: Hedemarken inviterer til højtlæsning for børn

Nordisk Litteraturuge på biblioteket markeres med højtlæsning af ”Håndbog for superhelte”

På torsdag kl. 17-18 står den på superhelte og saftevand på Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken, når de læser ’Håndbog for Superhelte’ af Elias og Agnes Våhlund.

Bogen handler om Lisa, som er flyttet hjem til sin mormor og bliver mobbet på sin nye skole. På biblioteket finder hun en dag en lysende bog: ’Håndbog for Superhelte’. Det bliver starten på Lisas hemmelige liv som den fantastiske superhelt RØDE MASKE.

Højtlæsning i Nordisk Litteraturuge er en gammel tradition: I år læses den spændende historie om Lisas hemmelige liv som superhelten Røde Maske overalt i Norden på de forskellige sprog. I Hedemarken inviterer de derfor børn og voksne til spænding, superhelte og måske en lille overraskelse.

For børn fra 7 år og deres voksne.

Gratis med tilmelding på www.albertslundbibliotek.dk

Publiceret 13 November 2018 08:35

SENESTE TV