Malene Dyrholm er formand i den nystiftede lokalafdeling af Stop Spild Lokalt. Privatfoto

Malene Dyrholm er formand i den nystiftede lokalafdeling af Stop Spild Lokalt. Privatfoto

Supermarkeder og borgere vil stoppe madspild

Den nye forening Stop Spild Lokalt - Albertslund er nu stiftet

fødevarer ”Der var en skøn og positiv stemning, og de fremmødte udviste en gejst til at komme i gang”, siger Helene Eskildsen fra Agenda Centeret.

Mere end 20 alertslundere mødte op til den stiftende generalforsamling i Stop Spild Lokalt (Albertslund).

Foreningens formål er at formidle overskudsmad fra supermarkederne til økonomisk trængte borgere i byen.

”Det her projekt rammer tydeligvis ned i en lyst til at bidrage til fællesskabet i byen. Kombinationen af at kunne gøre noget godt for miljøet og samtidig hjælpe sine medborgere, er bare Albertslundånden når den er bedst”, siger Helene Eskildsen.

Har mange drømme

”Jeg har være med i Næstehjælperne siden start, og det ligger mig meget på sinde at kunne hjælpe, hvor der er behov”, siger Linda Nielsen fra den nye bestyrelse. ”Jeg har allerede en masse drømme om, hvor det her projekt kan føre hen, og er bare vild med tanken om, at vi fremover vil kunne hjælpe endnu flere borgere i byen.”

”Vi er tæt på at få lokaler til maduddelingen”, fortæller Malene Dyrholm, der er nyvalgt formand for foreningen. ”Vi har stor opbakning alle steder fra, bla. fra Føtex der traditionen tro leverede et lækkert traktement til i aften. Og flere andre supermarkeder har allerede sagt, at de gerne vil levere deres overskudsmad til os, så åbningsdagen rykker tættere og tættere på”, siger Malene Dyrholm.

Ny bestyrelse

Foreningens nye bestyrelse består af: Malene Dyrholm (formand), Karen Engberg, Linda Nielsen, Britt Gerner, Ruth Jakobsen, Christina Kaufmann og Helene Eskildsen. Som suppleanter blev valgt: Laila Kiss og Mette Klosterskov Nørgaard.

Publiceret 15 November 2018 05:00

SENESTE TV