Klar til at åbne i centret. Sanne og Michael Kryger, her med hunden - og den trofaste maskot - Oliver. Som absolut ikke er til salg. Foto: due.

Klar til at åbne i centret. Sanne og Michael Kryger, her med hunden - og den trofaste maskot - Oliver. Som absolut ikke er til salg. Foto: due.

Klar til at 'poppe op' i centret med sportstøj

Vi kan vel kaldes en forretning på hjul, siger par der slår dørene op til Pop Up Sports Outlet

Af
Finn Due Larsen

Tøj Så er der en ny butik på vej til Albertslund Centrum. Onsdag 21. november åbner Pop Up Sports Outlet, og dermed efterkommes et ofte fremsat ønske hos kunderne i centret, om en butik med tøj til sport og fritid.

Butikken åbner i lokalet, hvor SuperBest tidligere har holdt til, og senere igen en genbrugsforretning.

Bag forretningen står Sanne og Michael Flyger, og de har stor erfaring i pop up-forretninger og salg af mærkevarer.

De har blandt andet stået bag Solrød Sport i Solrød Center, inden den blev solgt til Intersport.

"Vi rejser meget rundt på markeder og til dyrskuer, hvor vi sælger mærkevarer. Vi kan vel godt kaldes en forretning på hjul", siger Sanne Kryger.

"Vi rejser både på Fyn og Sjælland, vi er vel afsted 32 weekends om året."

Michael Flyger fortæller, at forretningen har indgået aftale med firmaer som H2O, FILA og Kappa, om køb og videresalg til spotpriser. Parret er langt fra ubekendt med Albertslund:

"Vi har haft en aftale med HIC, om levering af fodboldtøj. Så vi kender lidt til det herude."

De har et meget positivt indtryk af Albertslund Centrum:

"Det virker som et rigtigt levende center, med god aktivitet."

Pop Up Sports Outlet holder åbent året ud, dvs. til og med 31. december. Så drager parret videre igen.

Publiceret 16 November 2018 07:00

SENESTE TV