Karen Mukupa står i spidsen for musikprojektet Urban Grrls. Pressefoto

Karen Mukupa står i spidsen for musikprojektet Urban Grrls. Pressefoto

Mukupa og Livid jagter områdets rappeste piger

talentjagt Det er for få kvinder på hitlisterne - særligt i rap og hiphop. Derfor leder musiker og sangskriver Karen Mukupa sammen med rapper og producer Jesper Helles efter talentfulde piger, som vil være fremtidens stjerner.

Projektet hedder Urban Grrls og er et samarbejde mellem 13 sjællandske kommuner i Musikmetropolen, som Albertslund er en del af, plus en række musik- og ungdomsskoler og erfarne branchefolk.

Målet er at mange af de piger, der kommer med i projektet, inden for de næste fem år skal finde vej til de danske radiostationer og hitlister.

I samarbejde med etablerede producere og kendte gæsteundervisere vil Jesper Helles og Karen Mukupa gratis give talentpigerne et grundigt kursus i, hvordan man får det bedste ud af sit talent, og hvordan en sang går fra idé til en færdig master udgivet på streamingtjenester. Desuden vil Urban Grrls give deltagerne en omfattende skoling i alt fra, hvordan pladebranchen fungerer.

Urban Grrls kører fra februar til april 2019 med base på Ishøj Ungdomsskole. Der er tilmeldingsfrist 15. februar.

Mere info og tilmelding på www.kulturmetropol.dk/urbangrrls.

jesl

Publiceret 07 December 2018 04:00

SENESTE TV