Kasper Neergaard brændte for Albertslund Nærradio, som han var med til at starte. Her er han ved mikrofonen. Arkivfoto

Kasper Neergaard brændte for Albertslund Nærradio, som han var med til at starte. Her er han ved mikrofonen. Arkivfoto

Dødsfald: Nærradioens 'grand old man' er gået bort

I anledning af Kasper Neergaards død skriver Preben Sørensen mindeord

Af
Preben Sørensen

Albertslund Nærradio

Kasper Neergaard, Albertslund Nærradios nestor, døde den 22. december 2018.

Kasper var for 35 år siden med til at starte radioen, og virkede lige til helbredet for et par år siden, ikke længere kunne klare det, som studievært på radioen.

Kasper var aldrig bange for at sige sin mening offentligt om samfundet, politikerne og hvem der ellers var med til at styre samfundet.

Kasper var med til at præge samfundet og i en særlig grad Albertslund Nærradio og boligafdelingen, hvor han boede.

Begge steder var han i mange år medlem af bestyrelserne. Kasper og hans elskede Hanne, som desværre døde for nogle år siden, var med til at få musikken, helt ud til alle ved deres mange afholdte kvarters koncerter.

Ligesom mange har været med, når de arrangerede rejser til Sydeuropa for at nyde teater, opera, musik og naturen. Kasper er ikke mere. Er et sted mellem himmel og jord mellem fortid nutid og fremtid.

Æret være hans minde.

Preben Sørensen

Publiceret 27 December 2018 08:54