Ny fremtid venter: Gymnasiet indbyder til orientering

Unge og deres forældre kan høre om uddannelses-mulighederne og ikke mindst det nye Vestskoven Gymnasium

Hvordan kommer det nye Vestskoven Gymnasium til at se ud?

Det er et af de mange spørgsmål, der vil blive kredset om til en orienteringsaften den 14. januar på Albertslund Gymnasium.

Her kan unge og deres forældre høre nærmere om uddannelses-mulighederne i gymnasiets verden, og her er det naturligvis umuligt at komme udenom det nye store projekt, opførelsen af et nyt gymnasium. Lige nu er byggeriet på Kongsholmgrunden i fuld gang, og fra sommeren 2020 ændrer gymnasiet så navn til Vestskoven Gymnasium og flytter i de nye moderne rammer.

Det betyder også, at de elever, der starter til sommer, i løbet af deres uddannelse kommer til at have mest tid på det nye gymnasium

”Vi vil helt sikkert også informere, om det nye gymnasium, for det vil løfte hele vores gymnasium og give helt nye muligheder, både fagligt og socialt”, siger rektor Trine Ladekarl.

Indtil videre skal interesserede dog finde frem til gymnasiets nuværende adresse Løvens Kvarter 17.

Tid til uddannelsesvalg

Den 1. marts er der frist for at søge ind på gymnasiet, hvis man vil starte efter sommerferien. Men skal det være hhx, htx, stx eller hf? Det spørgsmål stiller mange unge sig selv.

På orienteringsaftenen kan de unge og deres forældre høre om alle fire gymnasieuddannelser, studieretninger, fester og meget mere, når elever, undervisere og vejledere står klar til at fortælle.

"Vores gymnasium har været igennem en rivende udvikling de seneste år. Hhx og htx uddannelserne er kommet til, så vi nu har alle fire gymnasieuddannelser under samme tag. Derudover er vi for nyligt blevet officiel Team Danmark Uddannelsespartner", siger Trine Ladekarl Nellemann.

"Vi kan se, at flere og flere af områdets unge søger ind hos os, og vi håber, at tendensen fortsætter, for det gør os endnu bedre rustet til at udvikle vores uddannelsestilbud".

due

Publiceret 06 January 2019 04:00

SENESTE TV