Kom så piger, I skal da også vinde DMA-priser, lyder det fra Peer Møllebæk Hansen i Bakkens Hjerte. Arkivfoto.

Kom så piger, I skal da også vinde DMA-priser, lyder det fra Peer Møllebæk Hansen i Bakkens Hjerte. Arkivfoto.

Opfordring til pigerne: Kom og syng og rap

Bakkens Hjerte er med på projektet Urban Girls. Alle er velkommen til orienteringsaften i næste uge

Af
Finn Due Larsen

Spotlys Er du pige eller kvinde mellem 15-25 år, og kan du lide at synge eller rappe?

Så var det måske noget for dig at kigge ind i Bakkens Hjerte tirsdag den 15. januar klokken 19.30.

Her holder klubben orienteringsaften for Urban Girls, et nyt projekt. Det handler om at få flere piger til at tage sanger-vejen. Måske inspireres til at skrive tekster og blive en bedre sanger, indspille egen musik og få hjælp til at udgive egne numre

"Vi ved, de er derude et sted. Der er måske flere drenge, der aktivt dyrker sang og rap, men vi skal også have fat i pigerne", siger Peer Møllebæk Hansen, der er musikpædagog i Bakkens Hjerte.

Han har selv gode erfaringer med at få unge til at skabe sig en succesrig karriere. Både Suspekt og Phlake har trådt deres barnesko i Bakkens Hjerte, og begge har som bekendt vundet priser ved Danish Music Awards (DMA).

"Hvem ved - måske kan vi også få piger til at vinde DMA-priser", griner Peer Møllebæk Hansen.

Urban Girls er et samarbejde mellem 13 sjællandske kommuner, heriblandt Albertslund. Med musiker og sangskriver Karen Mukupa og producer Jesper Helles i front er jagten sat ind på at finde de talentfulde piger.

De to vil sammen med etablerede producere og kendte gæsteundervisere give pigerne et grundigt kursus i, hvordan man får det bedste ud af sit talent, fra idé til en færdig sang udgivet på en streaming-tjeneste.

Urban Girls kører fra februar til april i år, med base på Ishøj Ungdomsskole. Man kan læse mere om Urban Girls på www.kulturmetropol.dk/urbangirls, og som nævnt starter det hele med orienteringsaften den 15. januar i Bakkens Hjerte.

Publiceret 07 January 2019 07:00

SENESTE TV