Foto: Lars Juste

Foto: Lars Juste

Paula Larrain fortæller om tro, håb og landflygtighed

Opstandelseskirken inviterer til foredrag med tidligere TV-vært Paula Larrain

eksistens Torsdag 17. januar kl. 19 kommer Paula Larrain forbi Opstandelseskirken. Hun fortæller om sin vej til troen, der er en meget gribende fortælling, der har ført hende vidt omkring.

Paula er nok mest kendt som TV-vært. Men for tiden laver hun radio om ’De højere magter’. Paula er meget optaget af tro og åndelighed.

På torsdag deler hun med begejstring sine overvejelser i Opstandelseskirken. Hun har en nysgerrig tilgang til troen og taler med entusiasme om livets uforklarlige mysterier, som vi alle går rundt og grubler over, og som kan være vanskelige at sætte ord på.

Som barn måtte Paula flygte med sin familie fra Chile hvorefter de kom til Danmark. Her har hun slået rødder, - men i sin tro på Gud er hun altid undervejs. Foredraget kalder hun derfor også ’Tro, håb og landflygtighed’ og kræver ikke tilmelding.

Eksistens og fordybelse

Foredraget lægger op til en temarække om eksistens og fordybelse. Præsterne i Opstandelseskirken vil torsdage kl. 17.30 i de ulige uger (fra 31. januar til 26. marts), lede et studieforløb. Her vil blive drøftet hvordan vores livshistorier former vores tilværelser med hensyn til tro og liv. Hertil kræves tilmelding til sognepræst Marianne Fischer, på maf@km.dk eller på 4366 0685.

Både Paula Larrains foredrag og den efterfølgende temarække afholdes i Opstandelseskirken, Gymnasievej 2, Albertslund.

Publiceret 10 January 2019 06:00