Benny Mattsson (instruktør i førstehjælp og babymassage), Hannah Tolberg (diætist) og Thomas Kelm (ejer Fit&Sund). Privatfoto

Benny Mattsson (instruktør i førstehjælp og babymassage), Hannah Tolberg (diætist) og Thomas Kelm (ejer Fit&Sund). Privatfoto

Massage, førstehjælp og kost for babyer

Forældrerollen kan være en udfordring. Derfor starter Fit&Sund Albertslund et forløb der skal klæde forældre bedre på til rollen

sundhed Fit&Sund Albertslund starter nu et nyt koncept: BabyCamp.

Det er et forløb for forældre, som ønsker at opnå større tryghed og forståelse for sit barn. Et nyt koncept på tværs af fagligheder i Fit&Sund Albertslund

Forløbet strækker sig over seks undervisninger og består af tre elementer: Førstehjælp til babyer, hvor der undervises i, hvordan man skal agere, hvis uheldet skulle være ude.

Babymassage, som er med til at give en bedre forståelse af barnets krop samt bedre tarm- og søvnrytme for barnet.

Kost til babyer og vejledning i hvorfor og hvordan ernæring i en tidlig alder har stor betydning for barnets udvikling.

Det er kort fortalt en camp med fokus på barnets ernæringsmæssige og motoriske behov, samt hvordan man yder førstehjælp til sin baby.

Hvorfor BabyCamp?

Det var Thomas Kelm og Benny Mattsson fra Fit&Sund, der kom på ideen om at mixe faglighederne og samle det mest relevante i et forløb, der skulle klæde folk ekstra godt på til forældrerollen.

Hurtigt fik de Hannah Tolberg med på ideen, da hun som diætist allerede har vejledt nybagte mødre i ernæring gennem et kost- og træningsforløb for nybagte mødre som Thomas og Hannah sammen har holdt i Fit&Sund Albertslund.

”Jeg har kunnet se og høre på vores medlemmer, at de har haft et behov for at opnå større tryghed og forståelse for sit barn, og som nybagt mor kan jeg kun nikke genkaldende til dette”, siger Hannah Tolberg.

”Sunde kostvaner starter tidligt og meget tidligere end man skulle tro. Der er samtidig stort set ingen tilbud nogen steder hvor man kan blive undervist i babymassage og babyførstehjælp.”

Publiceret 15 January 2019 00:00