Bent Johansen. Privatfoto

Bent Johansen. Privatfoto

Bent Johansen er død

Bent Johansen var tidligere inspektør på Sydskolen og medlem af kommunalbestyrelsen for SF. I anledning af hans død, skriver hans søn, Kasper Johansen, mindeord

mindeord Min far, Skoleinspektør Bent Johansen, sov stille ind søndag morgen på Diakonissestiftelsens Hospice - han blev 83 år.

Bent er født på Østerbro i København og flyttede som fem-årig med familien til Brønshøj, hvor resten af barndommen blev levet som spejder (FDF) og målmand på fodbold- og håndboldhold.

I 1957 blev Bent færdiguddannet som folkeskolelærer og blev lærer på Voldparkens Skole i Brønshøj, hvor han virkede til 1970 - her fik Bent sit øgenavn Benjo.

Bent var med helt fra starten i SF, bla. med Axel Larsen, og der blev han til sin død. Det blev til utallige formandsposter og udvalg og til det sidste var Bent næsten dagligt på arbejde for SF København.

I 1965 flyttede Bent og hans daværede hustru Bodil Johansen og deres to drenge Claes og Kåre til Vægtens Kvt. i Albertslund, kort efter kom jeg til verden og familien på fem startede deres "nye" liv i den nye by Albertslund.

Hurtigt blev Bent også politisk aktiv i Albertslund, og blev i 1966 meldt ind i Kommunalbestyrelsen for SF.

Bent var meget aktiv i Albertslund både politisk og kulturelt. Han var med i Albertslund Kulturfront, der stod for opsættelsen af Fredsraketten på Posthusgrunden i Albertslund Centrum. Bents hjerte bankede i den grad for Albertslund, og han nåede at bo i Vægtens kvt., Svanens kvt., Sletteland, Duens kvt og i Banehegnet.

I 1970 blev Bent skoleinspektør på Grantofte skolen i Ballerup, og i 1973 indtog han så Sydskolen i Albertslund, hvor han var, til han gik på pension i december 2000. Et par tusind børn har han haft igennem Sydskolen, hvor jeg også selv gik i tre år, og mit indtryk er, at han var særdeles vellidt og respekteret blandt både elever og lærere.

For 39 år siden blev Bent og Bodil (som senere blev til Albertsen) skilt. Kort tid herefter mødte han Marianne Hørdam til et arrangement i Albertslund Jazzclub, og de to blev hurtigt et par og var sammen til hans død. Marianne bragte sin datter Nadja ind i forholdet og dermed blev hun også Bents datter. Det var meget kendetegnende for Bent, at alle var lige meget værd uanset, om der var blod imellem eller ikke. Dette gælder alle hans børn, børnebørn og oldebørn, for udover at være det "offentliges" Bent, så var han også familiemenneske. Han var familiens samlingspunkt, vores Godfather.

Det som står tydeligst tilbage for mig, er hans retfærdighedssans, åbenhed og kærlighed.

For bare et par få dage siden fortalte han om en episode, hvor en person havde skuffet ham og han var ked af det. Jeg sagde: "jeg tror, du har misforstået det, far, jeg tror, det var ment af et godt hjerte". Til det spurgte min far: "Hvordan fanden er du blevet så positiv?". Hvortil jeg svarede: "Det har jeg fra dig, Benjo, jeg kender ingen som er så positiv og begejstret som du."

Jeg selv er nu 53 år, men uanset hvor jeg kommer i byen, er jeg stadig "Inspektørens søn".

Æret være hans minde.

Kasper Johansen

Publiceret 21 January 2019 08:44