Jacob Venndts Fabulous Swing Trio. Pressefoto

Jacob Venndts Fabulous Swing Trio. Pressefoto

Frokost-jazz i Kulturhuset Birkelundgaard

Jacob Venndts Fabulous Swing Trio kan opleves i laden på Kulturhuset Birkelundgaard

musik Entertaineren Jacob Venndt er efterhånden et kendt navn i Birkelundladen senest da Kulturhuset Birkelundgaard havde besøg af Maries Festival Band.

Nu kan trioen opleves søndag 24. februar kl.13 . Kulturhuset Birkelundgaard åbner døren kl. 12.

Denne gang kommer Jacob sammen med sin Fabulous Swing Trio. De har sat sig for at genfinde den gode melodi, den gode tekst og det gode indhold. Der er lagt op til en levende og swingende koncert med numre fra deres egne musikalske samlinger.

Musiker, skuespiller og entertainer Jacob Venndt og hans Fabulous Swing Trio er på en mission – en jagt. Jagten på melodien, teksten og indholdet. Ifølge trioen er alt dette forsvundet, som tiden er gået, og de går derfor tilbage i tiden i deres musikalske samlinger. På mundharmonika, kontrabas, piano og trommer kigger de mod sangenes storhedstid og gengiver klassikere af Sven Asmussen, Åge Steentoft, Kai Normann Andersen, Bent Fabricius-Bjerre og mange flere.

Entré kan købes på www.akbg.dk frem til 16/2-2019

Da arrangementet er lagt an på fælles frokost for alle deltagerne med forudbetalt entré kan der ikke købes entré ved døren.

Publiceret 06 February 2019 05:00