Foto fra sidste år Badesøfestival. Foto: Kim Matthäi Leland

Foto fra sidste år Badesøfestival. Foto: Kim Matthäi Leland

Badesøen Festival er klar igen til august

10. august er datoen for den 3. udgave af Badesøen Festival – by The Lake & Forbrændingen

3. udgave af Badesøen Festival – by The Lake & Forbrændingen er nu datosat: Lørdag 10. august holdes endagsfestivalen der er lige dele musikfestival og udflugt, og som foregår i og rundt omkring Badesøen.

Den 10. august vil man kunne dase i poolen med venner og familie, opleve et væld af koncerter, lade sig overraske af små finurlige performances, talks, minikoncerter og gæster i studiet hos The Lake Radio, der naturligvis live-transmitterer imellem koncerterne.

Badesøen Festival er kurateret af den eksperimenterende internetradio The Lake og arrangeres i samarbejde med spillestedet Forbrændingen i Albertslund.

I 2018 bød programmet på Yo La Tengo, Anna von Hausswolff, Imarhan, Mad Professor og mange flere. Programmet for 2019 annonceres løbende.

Publiceret 11 February 2019 09:37