Stafet for livet foregår overalt i landet. Nu skal det også til Albertslund, mener to ildsjæle. Arkivfoto

Stafet for livet foregår overalt i landet. Nu skal det også til Albertslund, mener to ildsjæle. Arkivfoto

Vil holde Stafet For Livet i Albertslund

Arrangørerne har brug for frivillige og inviterer til møde 27. februar

frivilligt Rødovre har haft det sidste år og Herlev har det også. Nu skal Stafet For Livet også være en aktivitet i Albertslund, mener et par lokale ildsjæle, der i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse er i gang med at planlægge arrangementet.

Der er lavet aftale med Albertslund Stadion om at afholde den første Stafet For Livet den 31. august – 1. september på deres arealer.

”Jeg har talt med en veninde om, at det ville være fint at få Stafet For Livet til Albertslund”, siger Anette Elm, formand for Stafet For Livet i Albertslund.

”De fleste mennesker har haft kræft inden for familien. Vi har begge været berørt af kræft og Stafet For Livet er en måde at sætte fokus på sygdommen på”

”Men det kommer til at kræve nogle frivillige,” fastslår Anette Elm. Hvad det indebærer at være frivillig kan man få mere at vide om, når Kræftens Bekæmpelse sammen med de lokale frivillige, onsdag den 27. februar kl 19.00 holder et informationsmøde om Stafet For Livet i Sundhedshuset, Skolegangen 1, 2620 Albertslund.

Stafet For Livet er et 24timers arrangement, der sætter fokus på kræft, kæmper sammen og fejrer livet. Det er en anledning til at mindes dem, vi har mistet, og give håb til dem, der kæmper.

”Stafetten strækker sig over både nat og dag for at symbolisere, at det er hårdt arbejde døgnet rundt at have kræft. Det gælder ikke om at komme først, men om at stå sammen og ikke mindst give håb til alle dem, der hver dag kæmper mod kræft, siger Iram Saif projektkonsulent i Kræftens Bekæmpelse

Fakta

Stafet For Livet er holdaktivitet i eget tempo. Et typisk hold på 10-15 personer samler på forskellige måder penge ind til bekæmpelse af kræft.

Stafetten er et døgn, og man skal være én fra hvert hold på banen gennem stafettens 24 timer.

Banen er typisk mellem 400-800 meter, og man bestemmer selv om man vil gå, løbe eller noget helt tredje.

Nuværende eller tidligere kræftpatienter - Fightere - er æresgæster og åbner stafetten

Publiceret 19 February 2019 06:00