Peter Seloy, forhenværende beredskabschef i Albertslund og Sanne Seloy modtog begge Hæderstegnet for god tjeneste i Redningsberedskabet med egeløv i sølv, for 40 års frivillig tjeneste. Privatfoto

Peter Seloy, forhenværende beredskabschef i Albertslund og Sanne Seloy modtog begge Hæderstegnet for god tjeneste i Redningsberedskabet med egeløv i sølv, for 40 års frivillig tjeneste. Privatfoto

Hæderstegn til Seloy, da beredskabet fik ny leder

Leon Baggers afløser Sune Schønnemann som kredsleder af Beredskabsforbundet Kreds Albertslund-Brøndby

skifte Beredskabsforbundet Kreds Albertslund-Brøndby har afholdt deres årsmøde og i år har det medført en rokade på formandsposten.

Kredsleder (formand) Sune Schønnemann, har valgt ikke at genopstille efter 3 år som kredsleder.

I stedet er det Leon Baggers der de næste par år skal sætte retningen for det frivillige beredskab.

Den nye kredsleder Leon Baggers er ikke helt ukendt i beredskabet. Han har været frivillig i 6 år og har haft ansvar for undervisningen af de frivillige i førstehjælp, og har de sidste 12 måneder været vicekredsleder.

Selvom Sune Schønnemann stopper som kredsleder, er det ikke et farvel til det frivillige beredskab, da han fortsætter som kasserer og instruktør.

Tre gode år

”Jeg har haft tre gode, men meget travle, år som kredsleder. Vi har skulle lande efter sammenlægningen af brandvæsnerne i 2016, vi har flyttet fra Birkelundgård til Bakkehuset, vi har haft en massiv ordretilgang og er blevet sammenlagt med et andet frivillige beredskab (Kreds Vestegnen, red.). Jeg føler det er et godt tidspunkt til at give stafetten videre, til en der med friske øjne kan videreføre og udvikle vores organisation”, fortæller Sune Schønnemann.

Hæderstegn uddelt

På årsmødet blev der også uddelt en række hæderstegn:

Dan Eiby modtog Hæderstegnet for god tjeneste i Redningsberedskabet med egeløv i guld, for 50 års frivillig tjeneste.

Peter Seloy, forhenværende beredskabschef i Albertslund og Sanne Seloy modtog begge Hæderstegnet for god tjeneste i Redningsberedskabet med egeløv i sølv, for 40 års frivillig tjeneste.

Kirsten Petersen modtog anciennitetstegn for 20 års frivillig tjeneste.

Publiceret 20 February 2019 05:00