Udsmykningen kan opleves i bevægelse, uden at det går ud over muligheden for at dvæle ved detaljen. Pressefoto

Udsmykningen kan opleves i bevægelse, uden at det går ud over muligheden for at dvæle ved detaljen. Pressefoto

Sundhedshuset har fået kunst der motiverer

Sundhedshuset inviterer til indvielse af en ny kunstnerisk udsmykning af billedkunstner Thorgej Steen Hansen.

kunstværk Siden Sundhedshuset blev grundlagt, er der arbejdet bevidst med farvesammensætningen. Farverne skulle binde huset sammen.

Men der var enkelte områder, som kaldte på ekstra opmærksomhed, og en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra forskellige fagområder valgte derfor at søge Statens Kunstfonds pulje til kunst i det offentlige rum.

”Det var meget vigtigt for arbejdsgruppen, at kunstværket ikke kun skulle være en udsmykning – det skulle motivere”, siger leder af Sundhedshuset Albertslund Mette Gerhard.

”Motivere til at nå højere på træningstrappen og længere på motionscyklen. Det skulle også give farve til nogle lidt glemte steder i huset. Derfor søgte vi Statens Kunstfond. I samarbejde valgte vi Thorgej til opgaven, og han har fuldt ud indfriet arbejdsgruppens forventninger”

”Vi har fået et kunstværk, der signalerer bevægelse og energi, hvilket understøtter den opgave, som Genoptræningen varetager i Sundhedshuset.”

Kunstner Thorgej Steen Hansens værk er en totalinstallation bestående af rytmiske farveforskydninger på vægge, fritstående søjler, døre og gelændere. Pressefoto

Kunstner Thorgej Steen Hansens værk er en totalinstallation bestående af rytmiske farveforskydninger på vægge, fritstående søjler, døre og gelændere. Pressefoto

Totalinstallation

Kunstner Thorgej Steen Hansens værk er en totalinstallation bestående af rytmiske farveforskydninger på vægge, fritstående søjler, døre og gelændere.

Værket udfolder sig i genoptræningsafsnittet på første sal samt en tilstødende fordelingstrappe, der også fungerer som genoptræningstrappe.

”Målet har været at skabe en udsmykning, der kan opleves i bevægelse, samtidig med at den motiverer til samme, uden at det på nogen måde går ud over muligheden for, og lysten til, at dvæle ved detaljen ‐ imens der ventes, motioneres, festes, dyrkes yoga eller blot holdes en lille kaffepause på gangen”, siger Thorgej Steen Hansen.

”Derudover har intentionen været at skabe et kunstværk, der kan opleves i sin egen ret af både brugere,

gæster og personale, hvis de skulle få lyst til at gå ’hele turen’ i et samlet stræk, og se den folde sig ud i sin fulde udsmykningsmæssige længde”.

Pressefoto

Pressefoto

Totaloplevelse

Søren Taaning, Formand for Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst, siger om værket, der er givet støtte til:

”Thorgej Steen Hansens kunstværk byder velkommen til Sundhedshuset Albertslund på en ny måde. Jeg er sikker på, at de kraftige farver, mønstrene og bevægelsen i huset bliver en spændende totaloplevelse for både patienter og personale. Det er fx på den måde, kunst kan gøre en forskel i dagligdagen på de sundhedshuse og hospitaler, som, vi oplever, er meget interesserede i at samarbejde med Statens Kunstfond".

Pressefoto

Pressefoto

Mandag 25. februar fra kl. 16.00 til kl. 18.00 inviterer Sundhedshuset Albertslund til indvielse af værket.

Til ferniseringen deltager borgmester i Albertslund Steen Christiansen og Ane Mette Ruge fra Statens

Kunstfond. Kunstner Thorgej Steen Hansen står for en artisttalk og en rundvisning i værket.

Publiceret 20 February 2019 06:00