Flere unge var mødt frem for at høre Geeti Amiri og Mattias Tesfaye (bill.). Privatfoto.

Flere unge var mødt frem for at høre Geeti Amiri og Mattias Tesfaye (bill.). Privatfoto.

'Hvis du betragter dig selv som offer, så har du tabt på forhånd...'

35 unge dukkede op til debatmøde med Geeti Amiri og Mattias Tesfaye

Af
Finn Due Larsen

Unge "Hvis du betragter dig selv som offer, så har du tabt på forhånd..."

Det var de afsluttende ord fra Mattias Tesfaye (Soc.), folketingsmedlem og integrationsordfører, til de 35 unge, der var mødt op til en debataften på Ungecentret.

En aften i selskab med Mattias Tesfaye og Geeti Amiri, hvor der blev drøftet velfærd, gammeldanskere og nydanskere, generaliseringer, traditioner, fordomme, uddannelse, integration og venskaber.

Det viste sig at næsten alle - gammel danskere, såvel som nydanskere- havde oplevet kraftige generaliseringer i forhold til opfattelser og livsstil. Mattias opfordrede til en større deltagelse i lokalsamfundets aktiviteter og hinandens verdner – så vi i fremtiden kan leve mindre adskilt.

Mattias øste af sine egne erfaringer og fortalte om sin egen indsats for at skaffe sig en læreplads som murer - og at han havde ligesom mange andre unge lidt ekstra ”bly” i rygsækken på vej op ad ”bjerget” – men han oplevede, at når man så når op, så er det den ekstra anstrengelse værd…

"Det var en stor glæde, at så mange havde lyst til at stoppe mobilen i lommen og drøfte så væsentlige emner med Geeti og Mattias", siger Ane Marie Kristensen, leder af Ungecentret.

Næste arrangement bliver den 7. marts klokken 16, hvor de unge skal møde Jan E. Jørgensen (V), Europa- og kommunalordfører, på Christiansborg.

Publiceret 21 February 2019 07:00