Troels Kløvedal. Pressefoto

Troels Kløvedal. Pressefoto

Lydhør i Hedemarken: Drømmenes kaptajn

Vær med, når Hedemarken lytter til portræt-podcast om Troels Kløvedal

lytter Sidste år gik eventyreren, forfatteren og søfareren Troels Kløvedal bort efter et langt liv fuldt af ekspeditioner og usædvanlige eventyr, bl.a. om bord på Nordkaperen.

Bibliotek & Medborgercenter Hedemarkens Lyttefællesskab LydHør hylder ’Drømmenes Kaptajn’ når de over tre torsdage i marts (7. 14. og 21.) dæmper lyset og tænder for DRs podcast af samme navn. I en samtalemosaik med Susanna Sommer hører man med Troels Kløvedals egen stemme fortællingerne om livet på de store have og får et indblik i en livsklog tænkers univers.

Hver af podcastens fem dele varer ca. 25 minutter og aftenernes indhold bliver:

Torsdag d. 7. 19.15-20.30: Interview med Susanna Sommer (Mennesker & Medier) & del 1’Hippieskibet’

Torsdag d. 14. 19.15.-20.30: del 2 ’Manden med sekstanten’ og del 3 ’Det fremmede med nye øjne’

Torsdag d. 21.kl. 19.15-20.30: del 4 ’Ud og Hjem’ og del 5 ’Arven’

Billetter á 10 kr. pr. aften kan købes på www.albertslundbibliotek.dk.

Publiceret 21 February 2019 06:00