Hans Blaaberg. Privatfoto

Hans Blaaberg. Privatfoto

Hans Blaaberg stiller op til Folketinget for Nye Borgerlige

Nye Borgerlige Vestegnen har valgt Hans Blaaberg som folketingskandidat til det kommende folketingsvalg i Københavns Omegns Storkreds.

valg Hans Blaaberg er valgt som folketingskandidat for Kreds Vestegnen til det kommende folketingsvalg. Sammen med flere medkandidater, kommer han til at repræsentere Nye Borgerlige i Københavns Omegns Storkreds.

Til dagligt er Hans Blaaberg, ansat som politibetjent i Københavns Politi, hvor han har arbejdet i 24 år. Han er bosiddende i Brøndby og han er også glødende Brøndby fan.

”Jeg stiller op til Folketinget, fordi jeg mener at Danmark og vores danske værdier er under pres. Jeg er oprigtigt bekymret for Danmark og vores fremtid. Jeg ønsker af hele mit hjerte, at gøre en politisk forskel, så vi kan bevare vores velfærd, vores respekt for hinanden, vores frihed og mest af alt, bevare vores danske værdier", siger Hans Blaaberg i en pressemeddelelse.

"Vores hverdag må ikke være utryg. Der skydes i gaderne i hele Danmark, folk bliver udsat for meningsløs vold, indbrud, tyveri og gaderøverier. Jeg ønsker mere politi og mere lokalt politi, nærpolitistationer skal genåbnes. Strengere straffe og hurtigere domsfældelser. Ligeledes skal udlændinge der opholder sig i Danmark udvises, hvis de bliver dømt for grov og personfarlig kriminalitet".

"På ældreområdet, bekymrer det mig meget, at vores ældre ikke får den omsorg og pleje som de har fortjent, efter et langt liv. Den sidste del af livet, bør bestå af glæde, omsorg og en værdig alderdom, uden ensomhed og bekymringer.” siger Hans Blaaberg.

Publiceret 13 March 2019 04:00