Anne Sina og Steen Christiansen guider rundt i Hyldagerparken. Arkivfoto

Anne Sina og Steen Christiansen guider rundt i Hyldagerparken. Arkivfoto

Gåtur med Anne Sina og Steen Christiansen

Socialdemokratiet inviterer på tur i Hyldagerparken

byplaner 27. marts kl. 16.00 kan man komme med på en gåtur omkring Hyldagerparken sammen med borgmester Steen Christiansen og Anne Sina, der er ny folketingskandidat for Socialdemokratiet i Albertslund.

Mødestedet er parkeringspladsen ved Vridsløsestræde, hvor den gamle Hyldagerskole lå.

Turen starter i Hyldagerparken, hvor deltagerne hører om planerne for et nyt landskab, Hyldager Bakker, der skal gøre området mere varieret og spændende, mindske støjen fra motorvejen og gøre plads til nye boliger.

Så går turen under jernbanen til den sydlige del af parken og følger St. Vejle Å. Her ser man våde enge, der både kan håndtere vandet fra voldsomme regnskyl, og give mere spændende natur. Derefter går turen forbi Vandhaverne til Kanalens Kvarter, hvor man ser den nyrenoverede kanal og Kanalgade. Herfra forbi gårdhavehusene i Hjulets Kvt. og tilbage til start. Turen slutter ved 17-tiden.

”Undervejs bliver der gode muligheder for at tale om de tiltag, kommunen gør for at udvikle byen, skabe nye muligheder for mennesker og natur og forebygge oversvømmelser fra fremtidens voldsomme vejr. Samtidig vil der også være lejlighed til at få en snak om Socialdemokratiets miljø- og klimapolitik frem mod det kommende Folketingsvalg”, lyder det i invitationen fra Socialdemokratiet.

Det er Socialdemokratiet i Albertslund, der arrangerer turen. Tilmelding er ikke nødvendig.

brie

Publiceret 19 March 2019 06:00