En dunkel fortid dukker frem i det tyske efterkrigs-drama,

En dunkel fortid dukker frem i det tyske efterkrigs-drama, "Værk uden skaber". Foto: UIP. SplashNews.com

Påskens film: Spøgelses-gyser, tysk efterkrigs-drama og Bollywood

Tre vidt forskellige film får premiere i Albertslundbiograferne

Af
Finn Due Larsen

Film Der er film fra tre forskellige lande henover påsken i Albertslundbiograferne - USA, Tyskland og Indien. De er også vidt forskellige i stilarter.

"The Curse of la llorona" er ikke for de sarte. Det er en ægte spøgelses-gyser om "Den grædende kvinde". Et tragisk, men skræmmende væsen fanget mellem himmel og helvede, og fanget af en frygtelig, selvskabt skæbne.

Alene hendes navn har vakt rædsel i utallige generationer over hele verden. Som levende druknede hun sine børn i jalousi, men kastede sig i den rivende flod for at drukne de smertende tårer, der derfor nu flyder for evigt. Vé den, der hører hendes dødskald i natten, for han eller hun er fortabte. La Llorona færdes i skyggerne, hvorfra hun betragter børnene, desperat efter at erstatte tabet af sine egne.

Men efterhånden som århundrederne er gået, er hendes ønsker blevet stadigt mere grådige, og hendes metoder tilsvarende skræmmende. I 70'ernes Los Angeles glider La Llorona gennem natten, og betragter de sovende børn...

"Den grædende kvinde" er en frygtet skikkelse i 70'ernes Los Angeles...

Tysk realisme

Fra den rene fiktion er der mere historisk realisme over den tyske "Værk uden skaber".

Med udgangspunkt i virkelige begivenheder berettes historien om den unge østtyske kunststuderende, Kurt, der efter 2. verdenskrig forelsker sig i sin medstuderende, Ellie og hun i ham. Ellies far, den berømte og magtfulde gynækolog, professor Seeband, er dog på ingen måde begejstret for sin datters valg af kæreste og sværger at ødelægge deres forhold, inden det bliver for sent.

Men hvad ingen af dem ved, er, at Kurts liv er allerede ubrydeligt forbundet med Seebergs fortid og de uhyrlige forbrydelser han begik årtier tidligere, som han siden omhyggeligt skjult bag et glemslens røgslør for alle, selv hans allernærmeste familie... Filmen er skrevet og instrueret af Florian Henckel von Donnersmarck, kendt for ikke mindst mesterværket "De andres liv".

Fest og farver

Der er noget mere fest og farver over "Kalank", der er en ægte, indisk Bollywood-film.

Et episk kærligheds-drama, som altid når det er fra de kanter, med masser af sang, dans og flotte, farverige optrin.

Publiceret 13 April 2019 05:00