Gunilla Kromann Haarsted, sognepræst ved Herstedøster Kirke og præsten i Morbærhaven. Arkivfoto

Gunilla Kromann Haarsted, sognepræst ved Herstedøster Kirke og præsten i Morbærhaven. Arkivfoto

Morbærhavens præst inviterer til mindfulness

Sognepræst ved Herstedøster Kirke og i Morbærhaven, Gunilla Kromann Haarsted er klar med et nyt forløb mindfulness

ro i sindet Gunilla Kromann Haarsted, sognepræst ved Herstedøster Kirke og præsten i Morbærhaven, er igen klar til et forløb med mindfulness i Morbærhaven. Det sker onsdagene 24. april og 19. juni, begge gange kl. 17.00. Sammen med Lisa Klint, der er certificeret instruktør i mindfulness, er der sammensat et program, hvor alle kan være med.

»Mindfulness er et redskab, som du kan få gavn af, når du møder udfordringer på studiet og føler dig stresset. Du vil lære at forholde dig anderledes til tanker, følelser og kropslige fornemmelser. Mindfulness kan trænes af alle – og mange ser det da også som mental fitness for hjernen. Du vil lære nogle øvelser, der giver ro, afspænding og afslapning, så du vil få friheden til at være den, du er, og gå i den retning, der er vigtig for dig. Øvelserne er baseret på MBSR, der står for Mindfulnessbaseret stressreduktion,« siger Gunilla Kromann Haarsted.

Forløbet kræver ikke forudgående meditationserfaring. Hver session indeholder et oplæg, meditation, let yoga, te, stilhed og tid til spørgsmål. Du behøver ikke kunne komme begge gange for at deltage. Det er gratis at deltage. Tilmelding til Gunilla Kromann Haarsted på e-mail gkh@km.dk.

Publiceret 14 April 2019 05:00