Trioen Zenobia kan opleves søndag 5. maj. Pressefoto

Trioen Zenobia kan opleves søndag 5. maj. Pressefoto

Oplev Zenobia live i Birkelundladen

Fortolker den danske sang-, salme- og visetradition

koncert Kulturhuset Birkelundladen er søndag 5. maj kl. 13 ramme om koncert med Zenobia, der er veletablerede fortolkere af den danske sang-, salme- og visetradition.

De tre kvinder, alle oprindeligt fra området nær Egtved i Jylland, har spillet hundredvis af koncerter siden 2007.

Trioens koncerter er musikalske oplevelser, bundet sammen af fortællinger om sangene, refleksioner om at leve et liv i nutiden med et soundtrack af gamle ord og toner, og om balancen mellem fornyelse og bevarelse.

Publikum kan glæde sig til en engagerende fortælling om tre musikere, der er rundet af den danske sangs ord og toner, og som nu selv væver deres liv og musik ind og ud af traditionen. Trioen er forrygende til at skabe et intenst musikalsk rum mellem sig selv og publikum, og de formår at gøre deres optrædener både nærværende og underholdende, lyder det i en pressemeddelelse fra arrangørerne.

På scenen er det sangerinden Louise Støjberg , harmonikaspilleren Mette Kathrine Jensen Stærk og pianist Charlotte Støjberg.

Zenobia har været nomineret til 2 Danish Music Awards; for debutalbummet ‘Midnat’ i 2008 og til årets traditionspris i 2013. Entré kan købes ved døren.

gs

Publiceret 28 April 2019 06:00