Foto: Gitte Lotinga

Foto: Gitte Lotinga

Anmeldelse: Er det vigtigt at være ung og perfekt?

Belinda og Belinay Camci, Herstedlund skole, har set og anmeldt Ungecentrets musical ”Perfect?”

Af
Belinda og Belinay Camci

Herstedlund skole

Ungecentrets musical ”Perfect?” havde premiere på Forbrændingen 2. april. Musicalen handlede om unge i 2019 – om like-kulturen på de sociale medier, jalousi, idealer og stræben efter det perfekte liv. Og selvom det var seriøse emner som frustration og ensomhed, så formåede musicalen at skildre problemerne med humor, sang og dans.

Skuespillere og musikere har selv skrevet og udviklet emnerne og scenerne og de spillede overbevisende, da de jo kan genkende udfordringerne med at være ung i SoMe verdenen.

Der var særligt en scene, der gjorde et stort indtryk os alle. En ung mand bæres in på operationsbordet. Han har valgt at lægge sig ”under kniven” for at leve op til tidens skønhedsidealer. Til hans store forfærdelse – og publikums – skriger han af smerte og skræk, da resultatet er mislykket og han er arret ham for livet.

Musicalen satte ”spot on” ungelivet her og nu. Er det nu vigtigt at være så perfekt?

Foto: Gitte Lotinga

Foto: Gitte Lotinga

Publiceret 13 May 2019 06:00