Det nye Vestskoven Gymnasium rager fem etager op, og fordeler sig på i alt 11.000 kvadratmeter. Foto: brie.

Det nye Vestskoven Gymnasium rager fem etager op, og fordeler sig på i alt 11.000 kvadratmeter. Foto: brie.

Se billederne: Vestskoven Gymnasium tager nu for alvor form

Rejsegilde onsdag på den fem etager store bygning, der ventes klar til skolestarten i 2020

Af
Finn Due Larsen

Uddannelse "Hold da op, det bliver da fantastisk. Her skal der være fælles elevområde, og længere oppe klasselokaler, og deroppe skal jeg have mit kontor."

En tydeligt benovet Trine Ladekarl Nellemann, rektor på NEXT Albertslund Gymnasium & HF, tog onsdag de første skridt indenfor i den gigantisk store bygning, der nu for alvor er ved at tage form på Kongsholmgrunden.

Det der skal blive til Vestskoven Gymnasium i fem etager, som afløsning for de gamle lokaler i Løvens Kvarter. Hvor der skal være plads til op imod 800 elever, fordelt på STX, HTX, HF, HHX, EUD samt 10. klasse.

De får i alt 11.000 kvadratmeter at boltre sig på, i et byggeri til et budget på omkring 200 millioner kroner.

"Det kan vi godt glæde os til", slog Trine Ladekarl Nellemann fast.

Byggeriet ventes færdig til marts 2020, og skal tages i brug ved skolestarten i august samme år.

Byggeriet ventes færdig til marts 2020, og skal tages i brug ved skolestarten i august samme år.

Hvert 50. år

Hun var blot en af mange gæster ved onsdagens rejsegilde, der fandt sted godt otte månder efter første spadestik, den 1. oktober sidste år.

Ole Heinager, direktør for NEXT, slog i sin tale fast at et byggeri af den kaliber kun opføres cirka hvert 50. år.

Han takkede arkiteter, kommunen og ikke mindst håndværkerne, som rejsegildet jo først og fremmest er en fest for.

Mens NEXT er bygherre, er det Cubo Arkitekter A/S, der er arkitekt, Sweco A/S er rådgivende ingeniør og C.C. Contractor A/S er totalentrepenør.

Claus Minds, direktør i C.C. Contractor, fremhævede i sin tale, at de kommende elever på stedet udover nye faglokaler og studiemiljøer blandt andet også vil få faciliteter som en tagterrasse og en multibane til rådighed:

"Og så bliver der en ret god udsigt fra 5. sal", sagde han.

Så blev der råbt flere hurra'er for det nye byggeri, og alle blev budt på de traditionelle pølser.

Byggeriet af Vestskoven Gymnasium forventes færdig omkring marts 2020, og så begynder overflytningen fra det gamle gymasium. Planen er, at lokalerne skal tages i brug fra skolestarten i august 2020.

Publiceret 30 May 2019 07:00