Det her kan faktisk også foregå på el... Arkivfoto.

Det her kan faktisk også foregå på el... Arkivfoto.

AMC inviterer: Kom og kig på elcross

Man kan se hvor lidt de larmer, og hvor hurtigt de kører, lyder det fra klubben

Af
Finn Due Larsen

Kan man køre cross på el? Ja, det vil Albertslund Motorspors Center (AMC) gerne give et bevis på mandag den 17. juni.

"Forvaltningen og ledelsen af AMC har været på studietur til Jylland. Vi har været i Løsning, hvor de har Danmarks eneste værksted samt cross bane til elcross-maskiner. Det var en stor oplevelse", siger Peter Larsen, leder i AMC, der tilføjer:

"Ejeren Brian Jensen kommer, og viser sine elcrossere frem, hvor lidt de larmer, men hvor hurtigt de kører."

Han vil desuden tage et race mod AMC’s drenge på deres benzindrevne maskiner. Så kan man for alvor få syn på sagen.

Der er fremvisning og show klokken 17, og der er også burgere på grillen, som sættes til salg for en billig penge på dagen.

"AMC håber, at alle der er interesserede har lyst til at kigge forbi en time eller to denne aften", siger Peter Larsen.

Publiceret 07 June 2019 08:44