Så gælder det - både små og store var med til Pinse Cup. Foto: due.

Så gælder det - både små og store var med til Pinse Cup. Foto: due.

Se billederne: En pinse med masser af fodbold

168 hold fra fire forskellige lande var med til det årlige, internationale Pinse Cup-stævne

Af
Finn Due Larsen

Pinse, fodbold og Albertslund Stadion.

De tre ting hører ligesom bare sammen, og sådan var det også i år. AIF Pinse Cup samlede over to dage, pinselørdag og pinsedag, 168 hold fra fire forskellige lande til et stort, internationalt ungdoms-fodboldstævne:

England, Tyskland, Norge og Danmark.

Der var kampe, her der og allevegne, spredt i aldersgruppen 5-15 år, og der blev spillet både på 3, 5, 8 og 11-mandshold. Men der var også en festlig Event Park med sjove konkurrencer, boder med salg af lidt af hvert - og meget andet.

"Det er så hyggeligt, og der er altid et godt sammenhold"; sagde Niclas Lehm.

Trods sin unge alder, 15 år, kan han godt kalde sig en "veteran", når det handler om Pinse Cup. For han har været med siden 5-årsalderen, al den tid det har kunnet lade sig gøre.

Familien elsker bare AIF Pinse Cup: Fra v. Christoffer, Niclas og Sanne Lehm. Lillebror Tobias var i kamp, da billedet blev taget.

Familien elsker bare AIF Pinse Cup: Fra v. Christoffer, Niclas og Sanne Lehm. Lillebror Tobias var i kamp, da billedet blev taget.

Hele familien med

Kærligheden til arrangementet ligger lidt til familien - for Niclas' lillebror, Tobias, er også med, og hans mor og far, Sanne og Christoffer Lehm er blandt de mange aktive frivillige, der knokler for at få arrangementet op at stå.

"Det er jo min anden familie. Det er noget vi arbejder med hele året, og så er det hele overstået på to dage", griner Christoffer Lehm, som AP møder midt i travle koordinerings-opgaver, mens fruen knokler løs i burger-boden.

Der er dog tid til et lille "familiebillede" til ære for fotografen.

Panda-stisk opbakning. Sådan hepper man på norsk.

Panda-stisk opbakning. Sådan hepper man på norsk.

1700 var med

Alt i alt er han tilfreds:

"Vi fik en lidt træls start, med regnvejr de første timer. Men så kom det gode vejr, og det holdt faktisk ved", siger Christoffer Lehm.

Han anslår, at godt 1.700 spillere har været med, og blandt de mange koordinerings-opgaver har været indkvartering på Herstedvester Skole.

Publiceret 11 June 2019 07:00