Peer Møllebæk har skrevet sangen, der synges af 13-årige Mona. Hun er stukket af på sommerferie, så vi kan desværre ikke vise jer et foto af hende! Arkivfoto: due

Peer Møllebæk har skrevet sangen, der synges af 13-årige Mona. Hun er stukket af på sommerferie, så vi kan desværre ikke vise jer et foto af hende! Arkivfoto: due

Hør sangen her: Unge fra Bakkens Hjerte laver popsang for klimaet

Bakkens Hjerte er ude med en lækker popsang, der fortæller hvorfor de unge mener det er vigtigt at handle nu.

Af
Jørgen Brieghel

musik Bakkens Hjerte er ude nu med herlig klimasang sunget af skønne Mona på 13 år.

”Klimasangen opstod til en klimascene i musicalen, som de unge selv er med til at lave i Ungecentret”, fortæller Peer Møllebæk, fra Bakkens Hjerte.

”Det er et opråb til politikere om at komme i gang med en klimalov. ”Friday for future” er noget de unge er interesseret i, så derfor var det oplagt at bruge nummeret nu igen”.

Nummeret er skrevet af Peer Møllebæk og remixet af Bj (musikfolkene i Bakkens Hjerte).

”Vi har nu investeret i mere udstyr, så vi kommer til at producere mere musik, der er klar til udgivelse på flere musiktjenester. Vi håber flere synes, vores remix har standarden til radioen. Vi håber også DJ’s vil prioritere at spille de unge pige- talenter som f.eks. Urban Girls, hvor vi havde fem piger med fra Bakkens Hjerte”, fortæller Peer Møllebæk.

Klimasangen blev i øvrigt også spillet live af en masse børn fra Bakkens Hjerte og Musikskolen til afslutningen på året Børnefestuge.

Du kan høre den her på Soundcloud.

Publiceret 05 July 2019 07:00