Her er Albertslund sammen med Frederiksberg og tre andre byer i småt. Foto: Designkunst.dk

Her er Albertslund sammen med Frederiksberg og tre andre byer i småt. Foto: Designkunst.dk

Danske byer på væggen – nu også Albertslund

Firmaet Designkunst har specialiseret sig i plakater fra forskellige danske byer. Albertslund er en af de nyeste byer

Af
Jørgen Brieghel

brugskunst Der er noget særligt ved at have plakater med bymotiver hængende på hjemmets vægge.

Hos firmaet Designkunst har man mærket en stigende efterspørgsel på motiver, der beskriver de særlige ting, der kendetegner danske byer.

Aarhus, København, Bornholm, Vestegnen. Herlev, Ballerup og nu også Albertslund som plakat. Plakaterne er rene i deres grafiske udtryk, og matcher hinanden.

Den nyeste plakat viser som sagt Albertslund, og Designkunst fortæller på deres hjemmeside om baggrunden for plakaten:

”Thomas på bjerget, badedyr og stråtækte huse - Albertslund

Grundet rigtig mange efterspørgsler, faldt valget af vores næste illustration i 2019 på det skønne Albertslund. Denne illustration af Albertslund har fokus på et vartegn, de fleste på Sjælland efterhånden kender så godt. Badesøen! Stedet hvor man kan rejse 5.000 km sydpå i et splitsekund. En skøn oase, med naturen, de cirkelformede sports- og fritidsområder og dejlig dansk klassisk idyl indenfor rækkevidde.

Foto: Designkunst.dk

Foto: Designkunst.dk

Albertslund har det hele, og der er meget at være stolt af. Her er Albertslund som moderne plakatkunst. Den er blevet til efter meget research og interviews af udvalgte beboere fra byen.

Albertslund plakaten passer perfekt i kombination med vores andre motiver, så der er mulighed for at lave personlige sammensætninger, og eventuelt fortælle om sine tilhørsforhold, med vores billeder.

Albertslund-illustrationen skaber glæde for både voksne og børn. Den er designet af Stefan Cantagallo Rasmussen som er flittigt besøgende i Albertslund”.

Plakaten og alle de andre byplakater fås i forskellig formater og priser. Man kan se det på designkunst.dk

Her fortæller firmaet også om tankerne bag deres byplakater:

”Danmark er et dejligt land, fyldt med flotte landskaber og vidunderlige byer. Det er disse byer vi gerne vil hylde, og som vi hylder gennem illustrationer. Det er også derfor at vores illustrationer er fortolkninger af byer, da vi kunstnerisk stræber efter at skabe følelsen af et bestemt område eller by.

Hvad enten man er gående, på cykel eller med bilen, så starter ens hjem når man krydser grænsen. Langt de fleste er stolte af det sted hvor de bor. Det er her rammerne om minder opstår. Netop derfor er vores byplakater skabt ud fra tanken om at skabe den helt rigtige følelse. Det man kender, det hvor man færdes eller der hvor man nyder tilværelsen, livet, med sine venner, familie og børn.”

Publiceret 23 July 2019 09:15