BrianTroy

BrianTroy "Elvis On My Mind". Foto: Tovita Razzi Eventphotos

Elvis kommer til Birkelundgaard

Showet ”Elvis On My Mind” med Brian Trøjborg kan opleves på Birkelundgaard

musik Birkelundladen vil emme af rock og roll for fuld udblæsning søndag 25. august kl. 13, når ”Elvis On My Mind” med Brian Trøjborg går på scenen.

Det bliver et show, der er fyldt med hoftevrik, tørklæder, fed musik og ikke mindst masser af fest og farver.

Brian Trøjborg med ”Elvis On My Mind” har det rette ”look”, har stemmen, har bevægelserne og ikke mindst et fantastisk orkester bag sig.

Med fire yderst professionelle, rutinerede og dygtige musikere, samt dygtige korpiger er det den helt rigtige cocktail for dette Elvis-show.

Det er en kronologi spækket med en perlerække af hits, lige fra Elvis` gennembrud og til slutningen af hans lange karriere. Det er et must for enhver Elvis-fan. Tag ikke til Las Vegas, men kom til Birkelundladen og få en storslået oplevelse, lyder opfordringen fra Kulturhuset.

Albertslund kommune støtter økonomisk arrangementet. Billetter købes på billet.dk og prisen for medlemmer er kr. 150,- og ikke medlemmer kr. 200,-.

Dørene åbnes kl. 12:00

Publiceret 09 August 2019 05:00