De nu lukkede radiobygninger på grunden med udsigt til Gamle Landevej. Arkivfoto: Benny Klausen

De nu lukkede radiobygninger på grunden med udsigt til Gamle Landevej. Arkivfoto: Benny Klausen

Flertal: Vi vil vide, om der er fredskov eller ej på radiogrunden

Et flertal i kommunalbestyrelsen besluttede tirsdag at sende kommunens høringssvar til Miljøstyrelsen. Herefter vil Miljøstyrelsen træffe sin endelige afgørelse i sagen om boliger på radiogrunden

planlov Kommunens svar til Miljøstyrelsen om den såkaldte radiogrund på det gamle TDC-areal nord for Gamle Landevej er nu sendt til Miljøstyrelsen.

Sagen handler om, hvorvidt der er fredskov på området. I givet fald vil det nemlig ikke være muligt at opføre boliger på arealet, som den nuværende, private ejer har ønsket.

Miljøstyrelsen havde tidligere på året vurderet, at området er underlagt fredskovpligt. Men overraskende trak styrelsen sin afgørelse lige før sommerferien, fordi det kom frem at bl.a. ejeren af arealet ikke var blevet partshørt.

Nu har der derfor været en supplerende partshøring. Her har ejeren givet sin vurdering af sagen via sin advokat. Desuden er der kommet skrivelser fra tidligere skovfoged Hans Jönsson og fra Danmarks Naturfredningsforening.

Herefter har kommunen haft lejlighed til at kommentere på sagen igen.

En del af beplantningen på radiogrunden. Arkivfoto: Benny Klausen

En del af beplantningen på radiogrunden. Arkivfoto: Benny Klausen

Kommunens svar

I svaret til Miljøstyrelsen står bl.a.:

”Oplysningerne i den supplerende partshøring ændrer ikke ved forvaltningens opfattelse af, at skovloven ikke finder anvendelse i den konkrete sag, idet området er lokalplanlagt til andre formål end skov, og er taget i brug til det fastsatte formål umiddelbart efter lokalplanens vedtagelse. Forvaltningen vurderer, at såfremt Miljøstyrelsen ikke lægger Albertslund Kommunes fortolkning af lokalplanen og dennes bestemmelser til grund for sin vurdering af, hvorvidt Skovlovens bestemmelser finder anvendelse i denne sag, overtræder Miljøstyrelsen kommunalbestyrelsens ret til at være lokalplanlæggende myndighed.”

Den formulering skulle kommunalbestyrelsen tage stilling til på det ekstraordinære møde tirsdag.

Stop her!

Leif Pedersen (SF), sagde kort og godt:

”SF synes ikke, der skal bygges – uanset hvilken juridisk status der er. Vi synes bare, sagen skal stoppe her. Vi tiltræder ikke høringssvaret”.

Dennis Schmock (Rad.) sagde, at han ikke kunne tiltræde, for sagen har allerede en gang fået en afgørelse i Miljøstyrelsen.

”Her taler vi en privat ejers sag i stedet for at tænke på os selv. Så vi kan ikke tiltræde”, sagde han.

Sagen er principiel

Steen Christiansen (Soc.) mente, at der er noget principielt i sagen:

”Afhængig af, hvordan man ser på det, så varetager vi også her kommunens interesse som planmyndighed. Ikke bare på vegne af Albertslund, men også på vegne af landets øvrige kommuner. For hvis den afgørelse, som Miljøstyrelsen er på vej med, lægges til grund i fremtiden, så skrider det i forhold til kommunernes ansvar som planmyndighed. Det er en central diskussion”, mente han.

”Det var da en ny og spændende argumentation”, svarede Helge Bo Jensen (Enh.). ”Skal kommunen så ikke også tænke på naturen og menneskenes muligheder for at have ordentlige friluftsarealer på listen over ting, man gerne vil beskytte? I stedet for denne her teoretiske interesse for andre kommuner.”

Vi synes, den hidtidige afgørelse er fin. Det er en del af Vestskoven, og derfor skal der ikke sendes et høringssvar af den her kaliber frem. Vi synes, kommunen læger sig meget tæt op af ejerens interesse”.

Kenni Flink (Alt.) kunne heller ikke tiltræde.

”Sagen bliver mere og mere rodet. Ser man f.eks. svar fra den tidligere skovfoged, er det så den tidligere ejer, der ikke har registreret skoven som fredskov, eller?”

Ikke imod boliger, men..

”Vi er ikke imod, at der bygges boliger. Men boliger i det omfang, der er tale om her”, sagde Allan Høyer (DF). ”Vi anerkender, at vi tidligere har vedtaget kommuneplan 2018- 2030 , hvor det står, at der ikke er fredskov på det her område. Det er ikke ensbetydende med, at Miljøstyrelsen kan diktere noget andet. Jeg er enig med Kenni i, at det er en rodet sag. Men vi kan ikke tiltræde”, sagde han.

”Det kan vi til gengæld”, sagde Lars Gravgaard Hansen (Kons.). ”For vi mener, sagen er principiel. Det er interessant for alle, der ejer noget. Hvis der ligger en lokalplan på noget af det, man har købt, og det så bare laves om, fordi det har anden interesse – så går det ikke. Det her er et overgreb i forhold til, hvad vi som kommunalbestyrelse kan og skal bestemme. Vi er klar på, at det ikke er fredskov”, sagde han.

”Vi støtter også høringssvaret”, sagde Brian Palmund (V). ”Det vigtigste er, at der træffes beslutninger på et objektivt korrekt grundlag. Derfor er det vigtigt, at alle parter går ud og fortæller, hvad de mener. Vi har som kommune myndighed over de steder, hvor vi laver kommunalplaner. Det skal Miljøstyrelsen ikke ændre på. Forvaltningen lægger sig ikke op af ejers interesser. Vi har tilfældigvis samme interesser. Vi vil gerne have boliger, de vil gerne bygge, for de har en grund, som de gerne vil udvikle på”.

En politisk kamp

Nils Jensen (Soc.) mente, at der reelt er tale om en politisk kamp.

”I der ikke ønsker, der bygges på arealet, ønsker jo ikke det her høringssvar sendt afsted. Vi der gerne vil have boliger synes det bliver spændende at se afgørelsen, når de nye høringssvar sendes afsted, og vi håber, vi vinder kampen. Jeg er ikke i tvivl om, at vi har masser af skov i kommunen. Også i området. Derfor er det fint at få boliger der, som jeg nu kan gå igennem – jeg har aldrig kunnet gå der før. Jeg har heller intet imod luksusboliger, som måske kan tiltrække mennesker, der har bedre råd og være med til at give et bedre skattegrundlag”, sagde han.

Arrogant formulering

Lene Rygaard Jessen (Enh.) sagde:

”Udligningsordningen, der skal sikre velfærd i hele landet, er modarbejdet de sidste 40 år. Derfor mangler Albertslund penge i en grad, så man synes, at man skal sælge ud af vores skov. Der er lige nu fokus på at bevare skov og passe på træerne. Der er et vigtigt signal i at bevare skoven. Når det virker rodet, er det ikke tilfældigt. Det er fordi det er foregået lusket og på lukkede møder. Det er ærgerligt. Papiret med partshøring er utrolig arrogant, og de fordrejer tingene. De får det til at se ud som om, man ikke kan lave en fredsskovspligt med bagudvirkende kraft. Det er ikke rigtigt, for det er det tidspunkt, hvor træerne er sat i jorden, der er afgørende for, hvornår processen er startet. Her lægges det omvendt ud. Det er ensidigt formuleret, og det er ikke i orden”, mente hun.

Steen Christiansen sagde, at stridspunktet er, om lokalplanens formål er realiseret på et givet tidspunkt. ”Det er væsentligt”, mente han og tilføjede: ”Og så lader forvaltningen sig ikke fordreje af advokatfirmaer. Sagen er kompleks og har flere fortolkningsmuligheder, og derfor har vi Miljøstyrelsen til at træffe afgørelsen”.

Godt at bygge boliger der

Allan Høyer sagde:

”For mig drejer det sig ikke om boliger eller ej. Det handler om at få afklaret, om vi her omkring bordet har vedtaget en lokalplan på et uoplyst grundlag. Altså er der fredskov eller ikke? Og hvem har rod i papirerne”, sagde han og indslød så for egen regning og uden for gruppen ”Helt personligt synes jeg, det ville være godt at bygge boliger deroppe, hvis man holder sig inden for det indhegnede området. Så kunne man bevare skoven og få boliger – et rigtig fedt sted at bo.”

Herefter var der afstemning.

For at sende forvaltningens høringssvar afsted stemte flertallet bestående af Soc., Kons. og V. Imod stemte resten.

Publiceret 14 August 2019 11:23