Masser af nærvær, når der sammen lyttes, tænkes højt og diskuteres litteratur. Arkivfoto

Masser af nærvær, når der sammen lyttes, tænkes højt og diskuteres litteratur. Arkivfoto

Guidet fælleslæsning – start igen efter sommerferien

Hver fredag er der guidet fælleslæsning på Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken

bøger Har du lyst til at møde alverdens litteratur – og andre mennesker, som har smag for gode historier?

Nu hvor sommeren går på hæld starter Bibliotekets ’Guidet Fælleslæsning’ op igen – man mødes hver fredag fra kl. 12.30 til ca. 13.30 på Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken.

Guidet Fælleslæsning er en ugentlig anledning til at åbne ører og sind, når den faste bibliotekar kommer med en novelle og et digt, som læses højt og drøftes i fællesskab.

Man har tidligere været omkring både Hemingway, Helle Helle, Herman Bang, Virginia Woolf og Kafka med mange gode snakke og tanker undervejs. Hvad man læser er altid en overraskelse, men der er med garanti nok at tale om samt kaffe og lidt at gumle på.

Læsegruppen har fokus på samvær og god litteratur, og der er altid plads til flere nysgerrige og åbne lyttere. Ingen forberedelse hjemmefra – heller ingen rigtige eller forkerte meninger, men masser af nærvær, når der sammen lyttes, tænkes højt og diskuteres den litteratur der mødes.

Publiceret 18 August 2019 05:00