Der arbejdes med byggeriet af Føtex Albertslund. Privatfoto

Der arbejdes med byggeriet af Føtex Albertslund. Privatfoto

Bolde fra taget og ænder i kanalen når Føtex fylder 35 år

20. september er det 35 år siden, dørene blev åbnet for Føtex Varehuset på grunden ved Kanaltorvet. Det fejres med aktiviteter, præmier og tilbud

Af
Jørgen Brieghel

butikker Der var ramaskrig og højlydte protester, da Føtex skulle åbne nyt varehus på Nordmarks Allé i Albertslund.

”Det store varehus vil smadre vores små butikker”, lød protesterne.

Sådan gik det ikke lige. Faktisk var Føtex med til at trække flere kunder til Albertslund Centrum, og dermed styrke handelen for de mindre erhvervsdrivende.

Varehuschef Lasse Storm Hansen er klar til fødselsdagsfest. Foto: brie

Varehuschef Lasse Storm Hansen er klar til fødselsdagsfest. Foto: brie

35 år er gået, siden dørene blev åbnet til Føtex Albertslund.

”Der er sket meget med Føtex Albertslund gennem årene”, fortæller Lasse Storm Hansen, der har været varehuschef i tre år. ”Det væsentligste er nok vores modernisering i 2011. Layoutet i forbindelse med ombygningen var et skridt på vejen til det layout man i dag finder i Rødovre og Vanløse”.

Mere konkurrence

”Der er kommet mere konkurrence, siden vi åbnede for 35 år siden”, siger Lasse Storm Hansen. ”Flere supermarkeder er kommet til i lokalområdet, og der kommer ikke 10.000 tilflyttere hver gang der åbner et nyt supermarked, det ville ellers være dejligt!”

” Den uro det giver, når en ny konkurrent flytter ind, kræver at vi er hele tiden er omstillingsparate og kan følge med. Men i løbet af de seneste par måneder har vi oplevet en positiv tendens. Mange af vores kunder vender tilbage til os, efter at have været andre steder. Vores tiltag med at sætte 3000 populære dagligvarer ned i pris har været en af årsagerne til det.”

Varenedkørslen fra Nordmarks Allé til Føtex. Rådhuset i baggrunden. Privatfoto

Varenedkørslen fra Nordmarks Allé til Føtex. Rådhuset i baggrunden. Privatfoto

Fødselsdagsfest

Fødselsdagen fejres naturligvis.

Der bliver kage til de første 300, og der er servering ved Føtex fra kl. 16.

”For 20 år siden fejrede vi fødselsdag ved at smide 100 bolde ud fra vores tag. Det gør vi igen den 20. september kl. 16,30”, fortæller varehuschef Lasse Storm Hansen.

På hver bold er skrevet et tal, og der er præmier til alle, der griber en bold. Man kan vinde alt fra tyggegummi til et lækkert 55 tommers tv. Kl. 17 laver vi verdens største andedam. Vi sætter gummiænder ud i kanalen, og dem skal man så fiske efter. Her er også præmier til alle, og førstepræmien er nok mest til børnene: Det er en elektrisk 4-hjuls trækker til en værdi af 4999 kr.

Og så er der naturligvis særlige fødselsdagstilbud, som man kan se andre steder i AP.

Publiceret 08 September 2019 07:00