Efter rundturen: Mød Morten Ramsland på biblioteket

Arrangementet følger op på besøget i februar og mini-novellen om Albertslund

Af
Finn Due Larsen

"Hvem er Albertslund?"

Det er den spændende overskrift på en aften med Morten Ramsland på Albertslund Bibliotek. Mandag den 23. september klokken 19 kan man møde forfatteren, der, som omtalt her på sitet, har skrevet en mini-novelle om Albertslund, ud fra sin rundtur i byen.

Læs mini-novellen "Barndom i Galgen" her.

Tidligere i år boede forfatteren her i byen i en uge, hvor han fik mange gode A-Townhistorier foræret af lokale. Nu er tiden kommet til at høre teksten, som Ramsland har skrevet på baggrund af sit besøg.

Men forfatteren vil ikke stå alene med sin historie. Med sig på scenen har han nogle af de albertslundere, som han mødte under sit ophold, og som inspirerede ham med deres historier.

Mød op, lyt, og giv dit besyv med. Hvem er Albertslund set med dine øjne?

Gratis adgang med tilmelding på bibliotekets hjemmeside.

Publiceret 11 September 2019 06:55