Fra traveturen i Albertslund den 28. februar i år. Morten Ramsland, forrest, havde en kyndig guide i 16-årige Max Kurland. Foto: brie.

Fra traveturen i Albertslund den 28. februar i år. Morten Ramsland, forrest, havde en kyndig guide i 16-årige Max Kurland. Foto: brie.

Morten Ramsland skriver for AP: 'Barndom på Galgen'

Forfatteren var i februar på rundtur i Albertslund. Det inspirerede ham til denne mini-novelle

Af
Finn Due Larsen

Forfatteren Morten Ramsland, kendt for blandt andet bestselleren "Hundehoved", var den 28. februar på besøg i Albertslund.

Som vi skrev dengang i AP, tog forfatteren en travetur i byen med 16-årige Max Kurland som rundviser. Turen skulle inspirere ham til en mini-novelle.

Den kan vi nu bringe her, eksklusivt for Albertslund Postens læsere.

BARNDOM PÅ GALGEN

Det var farmor og farfar, der flyttede herud og lærte alle at sortere affald, for Galgebakken var et godt sted for børn med sine stier og grønne områder. Her byggede far sæbekassebiler som dreng, han fiskede i søerne, men fangede nu aldrig noget. Han legede med de andre børn i de langstrakte landskaber af lave boligblokke. Til sidst blev han træt af det grønne og ville hellere ind til Bytorvet. Senere rykkede han ind på værtshusene. Farmor og farfar kunne ikke lide det. Når far fortalte dem historier om Thai-Torben, rystede de på hovedet. En dag sagde han:

”Jeg flytter til København og kommer aldrig tilbage til det her sted.”

Da jeg blev født få år senere, begyndte Galgebakken, Vestskoven, cykelstierne og Albertslundbjerget imidlertid at genopstå i hans drømme, og da der blev et rækkehus ledigt på Galgen, flyttede vi herud.

”Det er et ganske udmærket sted for børn at vokse op,” sagde far og kløede sig på sin skallede isse.

Jeg byggede selvfølgelig ingen sæbekassebiler, men jeg tog på ekspeditioner i Vestskoven. Ligesom far kunne vi cykle alle vegne uden at krydse en eneste vej og kælke på Albertslundsbjerget. Jeg fiskede en del, også selv om jeg aldrig fangede noget.

Mange tror, at man går rundt med et jernrør i baglommen her i Albertslund, men sådan er det ikke. Her er ingen Thai-Torben længere. Nu har de andre navne. Sidst farfar kom på besøg med sin rollator, forsøgte jeg at lære ham Albertslund-tegnet:

”Sådan her,” sagde jeg og formede et A med fingrene. ”Så kan alle se, at vi er stolte af vores hood.”

”Her er nu skønt her i vores grønne Albertslund,” sagde farfar. Han er begyndt at sige de samme sætninger igen og igen. Det med det grønne taler han om i det uendelige.

Jeg snakker ikke højt om det, men jeg har længe været træt af alt det grønne og vil hellere ind og hænge ud ved Bytorvet, og når jeg først står derinde, siger jeg tit: ”Jeg skal væk herfra.”

Det bliver nok bare ikke for altid. Mine egne børn skal bo tæt på Albertslundbjerget, de skal cykle på stierne. Og så skal vi selvfølgelig ud og fiske. Også selv om man egentlig aldrig fanger noget her i Albertslund.

Publiceret 11 September 2019 07:00