Foto: Mathias Øgendal
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nyt skyderi - politi flytter mobil station

Der er skudt flere gange mod hus i Oksens Kvarter

Københavns Vestegns Politi har her til formiddag modtaget anmeldelse om et nyt tilfælde af skud mod et hus i Albertslund.

På en adresse i Oksens Kvarter er der ifølge anmeldelsen skudt flere gange mod huset klokken cirka 04, dog uden at nogen er kommet til skade, oplyser politiet.

Samtidig har Københavns Vestegn Politi til morgen flyttet den mobile politistation til Bækgården, hvor vidner kan henvende sig direkte til politiet.

Den mobile politistation vil være åben indtil kl 18 i aften og åbner igen kl 07 i morgen.

Samtidig opretholder politiet en intensiv patruljering i området hele døgnet.

Politiet antager, at skyderiet torsdag aften på Bækgården hænger sammen med de andre fire skyderier, der har fundet sted i Albertslund tidligere på ugen.

Om nattens sjette skyderi også har forbindelse til de andre, oplyser politiet i første omgang ikke.

Publiceret: 06. April 2018 12:49

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Albertslund Posten