Borgmesteren og forvaltningen delte foldere og morgenbrød ud til de rejsende mandag morgen. Foto: brie
Borgmesteren og forvaltningen delte foldere og morgenbrød ud til de rejsende mandag morgen. Foto: brie
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Omsider: Byggeri af elevator ved stationen i gang

Man skal nu gå en lille omvej for at komme til og fra tog og busser

Mandag morgen gik byggeriet af den nye elevator ved siden af Bademanden i gang.

Det betyder, at pendlere skal en lille omvej på ca. 30 sekunder, når de skal til og fra tog og bus. Selve arbejdsområdet er nemlig afspærret og dermed også den velkendte trappe ned til tunnelen.

Pendlerne blev mandag morgen gjort opmærksom på de nye tider – som forventes at vare frem til oktober i år – af borgmester Steen Christiansen og medarbejderede fra forvaltningen. De delte en folder ud, som forklarer om projektet og som en hilsen var der et stykke morgenbrød til de rejsende.

”Alle har taget det med et smil”, siger Steen Christiansen.

Et stort smil og bemærkningen: ”Det var da på tide!” kommer fra en af de rejsende.

Og han har ret. Projektet er blevet udskudt mange gange. Det skyldes usikkerhed på, hvor man kunne placere elevatoren. Togenes rystelser gør nemlig byggeriet krævende. Man er blevet enig om placeringen i sneglen ved siden af Bademands-skulpturen.

Den nye elevator skal sikre tilgængeligheden mellem busholdepladsen, stationen og Albertslund

Centrum.

Albertslund kommune har for nyligt anlagt en ny forplads med flisebelægning som erstatning for den

tidligere plads, og nu følger man altså op med elevatoren.

Når elevatoren står klar vil den være til gavn for gangbesværede og rejsende med megen bagage.

Der er spærret af ind til det sted, hvor elevatoren skal opføres. Afspærringen vil vare til oktober.
Der er spærret af ind til det sted, hvor elevatoren skal opføres. Afspærringen vil vare til oktober.

De fleste tog meddelelsen pænt om, at de nu skal en lille omvej for et komme til og fra toget.
De fleste tog meddelelsen pænt om, at de nu skal en lille omvej for et komme til og fra toget.
Publiceret: 15. Maj 2017 19:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Albertslund Posten

ANNONCER
Se flere