Nielsen Swing Time på scenen.
Nielsen Swing Time på scenen.
Foto: brie
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

På vej mod Billys drøm

Omkring 300 mennesker gæstede Birkelundgaards have, der lørdag lagde rum til det første arrangement for foreningen Kulturhuset Birkelundgaard.

"Vi har været utrolig spændte på, hvor mange der fandt vej her til haven på Birkelundgaard, - og kan nu se at det langt er overgået vores forventninger", indledte Susanne Storm Lind sin åbningstale, da foreningen Kulturhuset Birkelundgaard lørdag eftermiddag holdt sit første arrangement. Det fandt sted i haven til Birkelundgaard.

Susanne Storm Lind fortalte om starten på det hele:

"Jeg ville jo gerne have haft Billy Sjur Ohlsen stående her ved siden af mig – men han er på Samsø for at færdiggøre sin nye udstilling – og jeg skal hilse fra ham og ønske os alle en rigtig god fest – for det er en gammel drøm for Billy, der nu er ved at blive en realitet", sagde Susanne Storm Lind.

"Det hele startede for mit vedkommende, da Billy havde udstilling på Herlev Gammelgaard i anledning af sin 70 års fødselsdag – og vi var flere der dengang sagde, at denne udstilling burde have været på vores egen Birkelundgaard. Og nu fem år efter afholder Billy igen udstilling i Herlev – fra den 3. oktober i øvrigt. Næste gang håber vi, at det kan blive her på gården!"

Susanne Storm Lind fortalte om de mange muligheder der ligger i gården. Hun fortalte om den nystartede forening, om bestyrelsen og om de mange arbejdsgrupper, der er nedsat. Alt sammen med det formål at omdanne Birkelundgaard til et kulturhus for albertslunderne.

Herefter blev der sat gang i underholdningen fra scenen. Albertslundkoret indledte, hvorefter de gav scenen over til Nielsen Swing Time. Nyt indslag var vinderne af Talentshowet, Wooden Birds. De tog kejler, og mange talte resten af dagen om, hvor dygtige de tre musikere er.

AIF Senior idræt stod for salg af pølser og drikkevarer, og der var vældig stemning omkring baren!

Næste arrangement bliver i slutningen af oktober eller først i november. Men det annonceres i Albertslund Posten, lovede Susanne Storm Lind.

brie

AIF Senior Idræt stod for serveringen.
AIF Senior Idræt stod for serveringen.

I løbet af dagen lagde cirka 300 mennesker vejen forbi Birkelundgaards have.
I løbet af dagen lagde cirka 300 mennesker vejen forbi Birkelundgaards have.

Man slapper af foran stuehuset til Birkelundgaard og nyder jazzmusikken
Man slapper af foran stuehuset til Birkelundgaard og nyder jazzmusikken

Formand for foreningen, Susanne Storm Lind, til højre.
Formand for foreningen, Susanne Storm Lind, til højre.
Publiceret: 13. September 2009 10:30
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Albertslund Posten

Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt