Der er ikke muligt for brugerne af Toftekærhallen at benytte p-pladserne i dagtimerne.
Der er ikke muligt for brugerne af Toftekærhallen at benytte p-pladserne i dagtimerne.
Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

P-problemer ved Toftekær: Intet er sket

Ingen løsning for af byens største idrætsforeninger. Håndværkere bruger deres p-pladser ved Toftekærhallen

Det er en måneds tid siden, AP første gang skrev om p-problemerne ved Toftekærhallen. En af byens største idrætsforeninger, AIF Senioridræt, bruger hallen bl.a. til gymnastik.

Uden for hallen er der en lille parkeringsplads, som er forbeholdt hallens brugere. Det markeres tydeligt med et vejskilt ved indkørslen.

Nu er der fuld damp på renoveringen af gårdhusene i området, og håndværkerne har siden starten indtaget pladsen med deres arbejdsvogne og deres private biler.

Formand for Senior Idræt, Jørn Jensby, har tidligere i AP forklaret om foreningens problemer. Bo-Vest, der er ansvarlig for renoveringsarbejderne lovede dengang, at man ville bede entreprenørerne overholde forbuddet.

”Men intet er sket. Man kan sige, at det er et problem for håndværkerne, at der er mangel på p-pladser i området. Men det er sandelig også et problem for en af byens største idrætsforeningers medlemmer”, siger Jørn Jensby. ”I dag fik jeg så en mail fra et par af vores medlemmer, som meget godt beskriver problemerne for vores medlemmer”.

Mail fra medlemmer

AP bringer her mailen:

”Min hustru og jeg har gået til gymnastik hver torsdag fra sept. til juni i Toftekærhallen siden 2010 og vi er meget glade for det.

I denne sæson har der dog været nogle udfordringer med at deltage i gymnastikken på grund af de mange håndværker biler og lastbiler, der skulle levere varer til det igangværende byggeri. De personer, der har prøvet at få en dialog med lastbil chauffører eller håndværkere, er blevet kendt med et sprog, der ikke egner sig til gengivelse og slet ikke skriftligt.

Det var derfor med stor optimisme, at vi så, der kom fokus på problemet i Albertslund Posten i januar og vi begyndte at håbe på en forbedring. Vi er nu lige kommet hjem fra 3 ugers ferie og troede på baggrund af artiklen i Albertslund Posten, at nu var problemet løst; men det er langt fra tilfældet. I dag var pladsen fuldkommen optaget af kassevogne og personbiler, der ikke havde ærinde til Toftekærhallen, idet det kun var Kjeld og mig der var i hallen, og jeg var den eneste, der var i bil.

Man kan forsigtigt spørge, om der er en vilje til at løse problemet, hvis ja hvorfor sker der så ikke noget.

Selvfølgelig kunne vi cykle, vi bor i Hasselhaven, så det er under normale omstændigheder ikke det store problem at cykle d 4 km hver vej, men min kone har lige afsluttet et 3 årigt kemo forløb som behandling af en cancer sygdom, så det er ikke altid, der er kræfter til både 8 km cykletur og 1 times gymnastik.

Med venlig hilsen

Lilly og Flemming Vikkelsø

Hasselhaven 35”

AP har kontaktet Bo-Vest og bedt om en kommentar. Her siger Lars Vind, projektleder i Byggeafdelingen i Bo-Vest:

”Vi har som bygherre ikke hjemmel til at udstede parkeringsforbud på offentlige arealer. Det eneste vi kan gøre, og som vi har gjort gentagne gange, og som vi i sagens natur vil fortsætte med, er, at appellere til entreprenørerne, at de udviser hensyn til deres omgivelser. Vi arbejder sammen med kommunen om at finde en løsning på alternative parkeringsmuligheder for entreprenørerne,” siger Lars Vind, projektleder i Byggeafdelingen i BO-VEST.

Skiltet ind til p-pladsen taler sit tydelige sprog, mener man hos AIF Senioridræt.
Skiltet ind til p-pladsen taler sit tydelige sprog, mener man hos AIF Senioridræt.
Publiceret: 14. Marts 2017 07:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Albertslund Posten

ANNONCER
Se flere