Nu går det snart løs med den store foresitilling i Glassalen i Tivoli, fortæller en spændt Desiree, her med plakaten.
Nu går det snart løs med den store foresitilling i Glassalen i Tivoli, fortæller en spændt Desiree, her med plakaten.
Foto: due.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Pige træd varsomt: 15-årige Desiree klar til Glassalen i Tivoli

Albertslunder er med i musicalen "Kongen & Tiggertøsen"

Når musicalen ”Kongen & Tiggertøsen” løber over scenen i Glassalen i Tivoli fra den 6. oktober, er der også et lille strejf af Albertslund med.

Nemlig i skikkelse af Desiree Vimbai Mucheriwa Pedersen. Den 15-årige pige øver for tiden på livet løs på Eventyrteatrets nye familiemusical, og fortæller begejstret om sin rolle:

“Jeg spiller Katrine, der er 14-15 år gammel. Hun er en meget engageret og smilende pige, der er gode til at vende tingene til noget positivt.”

Ordene falder med store smil, så tanken er nærliggende, at figuren i forestillingen ligger meget tæt op af privatpersonen.

”Kongen og Tiggertøsen” foregår i Christian den 4.'s København i 1628. På Rosenborg Slot er kongens kæmpe børneflok bekymret for deres fars lunefulde humør.

For at gøre ham gladere beslutter de at hyre en gruppe unge talentfulde gøglere til at opføre et muntert skuespil på slottet til den teaterglade konges ære og morskab.

Men det bliver en svær opgave, skal det vise sig.

Desiree, der går i 9. klasse på Pilehaveskolen, og tidligere har gået på Herstedlund Skole, skal ikke kun spille skuespil, men også synge og danse i forestillingen.

“Det er super fedt at lave alle tre ting. Jeg har danset i mange år, og spillet skuespil siden jeg var 5-6 år gammel”, fortæller hun begejstret, og tilføjer:

“Der er et godt sammenhold i truppen, og folk er bare så søde.”

Der øves på livet løs i disse dage, seks gange om ugen er den 15-årige albertslunder til prøve på og bag de skrå brædder. Umiddelbart ligner det mange forældres bekymring - for kan skolen og lektierne i 9. klasse nu passes?

Men Desiree har allerede løst kabalen:

“Der går meget tid med at vente i kulissen, og der sidder jeg tit og laver lektier”, fortæller hun - og igen med et stort smil.

“Kongen & Tiggertøsen” kan ses fra 6.-22 oktober i Glassalen i Tivoli.

Fra forestillingen, der løber af stabelen i Glassalen i Tivoli.
Fra forestillingen, der løber af stabelen i Glassalen i Tivoli.

Publiceret: 13. September 2017 08:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Albertslund Posten

ANNONCER
Se flere